Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
252 kunne opstille folgende Sædskifter som de almindelige, og det ikke blot her, men endog i hele den Deel af Amtet, hvor Jorderne ere skikkede til Bygsæd: a) De, som brakke, tage efter Heelbrak: Nug, Byg, Havre, Havre; b) de, som ikke brakke, tage: Gronjordsbyg (Gammeljordsbyg), Rug, Stubbyg (Losbyg), Havre, eller: Byg, Rug, Byg, Havre, Havre. Jorden udlægges til Græs i Alminde- lighed i 4 a 5 Aar, saaledes at Indtægternes Antal bliver 9 a 10, men, medens de, som have merglet, altid udlægge deres Mark med Klover- og Græsfro, saaede i sidste Havrekjcrrv, lade de, som ikke mergle, sig gjerne note med det Græs, deres Mark af Naturen vil frembære. Paa Grund af de naturlige Forskjelligheder, som Jnd- mark og Udmark frembyde, ikke blot med Hensyn til Jordsmonnets Beskaffenhed, men ogsaa med Hensyn til Beliggenhed, Tilgænge- lighed m. m., faae de ogsaa gjerne en forskjellig Behandling, hvilket vil erfares af det Folgende. Der gjodes meget hyppigt ikke blot til forste Kjcerv, den være nu Nug eller Byg, men ogsaa lidt til anden Kjcerv eller længere henne i Rotationen. Paa de Jorder, som ere meget stærkt sandblandede og fattige paa Muld, tages gjerne: Boghvede, Rug, Boghvede, Nug, eller Boghvede, Nug, Rug, Havre, hvorefter de udlægges til naturlig Græsning. — Bi skulle nu be- tragte Forholdene mere i det Enkelte og da især udhæve Afvigelserne fra hine Dyrkniugsmaadec. I Fruering og Titvet) Pastorat, hvor Brakning og Mergling saagodtsom flet ikke bruges i Fruering By, kun lidt i Y^itveb, Fastrup og Skaarup, men har gjort god Fremgang i Virring, ved endeel yngre Mænds Bestræbelser, og i Giesing efter de nær- liggende Hovedgaardes Exempel, — staaer Agerbruget i det Hele taget ikke paa noget hoit Trin. Der tages nemlig gjerne de oven- anforte Kjcerve, af hvilke den forste faaer fuld Gjodffe og den anden lidt, hvis Gjodsken strækker til, og Marken udlægges hyppigst alene med tyndtsaaet Kloverfro; men i Skaarups sandede Jorder nedad mod Skanderborg-So tages 1) Boghvede, 2) gjodet Rug, 3) Nug, 4) Havre, hvorefter Jorden udlægges i 4 Aar til naturlig Græs- ning, thi Kloveren vil ikke groe der. Gaardmand Jens Jensen i Skaarup, har i flere Henseender foregaaet sine Byesborn med et godt Exempel, navnlig ved Indførelse af Heelbrak, hvorefter han