Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
kunne opstille folgende Sædskifter som de almindelige, og det ikke
blot her, men endog i hele den Deel af Amtet, hvor Jorderne ere
skikkede til Bygsæd: a) De, som brakke, tage efter Heelbrak: Nug,
Byg, Havre, Havre; b) de, som ikke brakke, tage: Gronjordsbyg
(Gammeljordsbyg), Rug, Stubbyg (Losbyg), Havre, eller: Byg,
Rug, Byg, Havre, Havre. Jorden udlægges til Græs i Alminde-
lighed i 4 a 5 Aar, saaledes at Indtægternes Antal bliver 9 a 10,
men, medens de, som have merglet, altid udlægge deres Mark med
Klover- og Græsfro, saaede i sidste Havrekjcrrv, lade de, som ikke
mergle, sig gjerne note med det Græs, deres Mark af Naturen vil
frembære. Paa Grund af de naturlige Forskjelligheder, som Jnd-
mark og Udmark frembyde, ikke blot med Hensyn til Jordsmonnets
Beskaffenhed, men ogsaa med Hensyn til Beliggenhed, Tilgænge-
lighed m. m., faae de ogsaa gjerne en forskjellig Behandling, hvilket
vil erfares af det Folgende. Der gjodes meget hyppigt ikke blot
til forste Kjcerv, den være nu Nug eller Byg, men ogsaa lidt til
anden Kjcerv eller længere henne i Rotationen. Paa de Jorder, som
ere meget stærkt sandblandede og fattige paa Muld, tages gjerne:
Boghvede, Rug, Boghvede, Nug, eller Boghvede, Nug, Rug, Havre,
hvorefter de udlægges til naturlig Græsning. — Bi skulle nu be-
tragte Forholdene mere i det Enkelte og da især udhæve Afvigelserne
fra hine Dyrkniugsmaadec.
I Fruering og Titvet) Pastorat, hvor Brakning og Mergling
saagodtsom flet ikke bruges i Fruering By, kun lidt i Y^itveb,
Fastrup og Skaarup, men har gjort god Fremgang i Virring,
ved endeel yngre Mænds Bestræbelser, og i Giesing efter de nær-
liggende Hovedgaardes Exempel, — staaer Agerbruget i det Hele
taget ikke paa noget hoit Trin. Der tages nemlig gjerne de oven-
anforte Kjcerve, af hvilke den forste faaer fuld Gjodffe og den anden
lidt, hvis Gjodsken strækker til, og Marken udlægges hyppigst alene
med tyndtsaaet Kloverfro; men i Skaarups sandede Jorder nedad
mod Skanderborg-So tages 1) Boghvede, 2) gjodet Rug, 3) Nug,
4) Havre, hvorefter Jorden udlægges i 4 Aar til naturlig Græs-
ning, thi Kloveren vil ikke groe der. Gaardmand Jens Jensen i
Skaarup, har i flere Henseender foregaaet sine Byesborn med et
godt Exempel, navnlig ved Indførelse af Heelbrak, hvorefter han