Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

263 Productionsevne, som Overfladen mange Steder lider af. Thi derved bliver Tittgen ganske forandret; nu formaner ikke længer Forskjellen imellem Jordbundens Beskaffenhed paa de 2 Sider af Herredet at fremtvinge en ligesaa stor Forskjel imellem de Asgroder, som Markerne yde deres Dyrkere, — nu kommer det nemlig an paa den storre eller mindre Iver, hvormed disse benytte det Middel, Naturen paa de fleste Steder har givet dem ihcende til at berede sig et ligesaa godt Jordsmon som det, der oprindeligt er blevet andre, mere begunstigede Egne til Deel. Hvis saaledes Mergelens Brug ikke var bleven Menneskeue bekjendt, saa kunde vi i Korthed og Al- mindelighed have henfort de mest gængse Dyrknkngsmaadcr i Gjern Herred under folgende 2 Synspunkter: a) i den østlige muldlerede Deel tages 4 eller 5 Kjoerve, afvexlende af Byg, Nug og Havre; b) i den vestlige, sandede Deel tages 4 til 5 Kjoerve afvexlende af Rug og Boghvede. Men denne Skildring vilde ikke passe med de nuværende Forhold. Vel er det vist, at det sidstnævnte Sædffifte endnu er det overvejende i Vestsiden af Herredet, men ligesaa vist er det ogsaa, at det mere og mere forsvinder, esterhaanden som Mergling udbreder sig, saaledes at det tilsidst vil være fortrængt til de allerskarpeste Egne, eller til saadanne, hvor Mergel aldeles ikke er at finde. Betragte vi nu Agerbruget i Gjern Herred i Alminde- lighed, saa viser det sig, at hun Forskjel i Scedfolgen mere og mere udjævner sig, og at denne Tilnærmelse imellem begge Herredets af Naturen saa forskjelligt udstyrede Sider udbreder sig fra Nord imod Syd. Men ligesom der finder en stor Forskjel ''Sted imellem de vestlige Sogne indbyrdes, idet Agerbruget staaer paa det hoieste Trin i de nordlige og blive ringere, alt som man gaaer imod Syd, saa- ledes gjentager sig ganske det samme Forhold i de ostlige Sogne, idet her Agerdyrkningen er kommen videst i Sognene gammel og Voldbp, og gradviis aftager igjennem Sporup, Aøgind oz Dallerup, for i Laasbp Sogn, men især i Alling og Lulstrnp, at naae sit laveste Standpunkt. For nu endelig med mere Bestemthed at sætte ud fra hinanden, hvorledes Jorderne drives i (Bjent Herred, da ville vi i Korthed be- mærke, at en fuldkommen Vexeldrift intetsteds findes indfort, at de bedre Jorder, og de merglede, ringere Jorder, ligesom i Hjelmelev