Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
i alle Henseender omhyggelig og fornuftig Dyrkning af sin lille
Jordlod, der ikke afgiver nogen Hobjergning, arbeidet sig saaledes op,
at han nu har et tilstrækkeligt, om end tarveligt Udkomme for sig,
Kone og 5 Born. I sit Ansigts Sved henter han Leermergelen
op fra 2—3 Alens Dybde, og har dermed allerede forbedret en
Trediedeel af sin Jord, ved at anvende den i et Forhold af 100
Smaalæs pr. Td. Sædeland. Sin Mark har han deelt i 9 Jnd-
tægter, og tager deri efter Heelbrak med tilstrækkelige Ploininger og
Harvninger: 1) gjodsket Rug, 2) Havre, 3) Kartofler og Bog-
hvede, 4) Byg, hvorpaa Marken stal udlægges i 4 Aar med Klover;
men han vil dog foretrække, herefter at tage Kartofler i Havrens
Sted, og henlægge denne Seed til Slutningen af Sædskiftet. Inden
han endnu var kommen ret ind i sin Drift, saa at han manglede
Gjodske, har han i een Indtægt saaet Boghvede til Nedploining
foran Rugen. Endvidere har han til Staldfoder indtaget en lille
Toft tæt ved Huset, hvor han lader gjodskede Kartofler afvexle med
Vikkehavre. Han har nydt velfortjent Understøttelse af det kongelige
Landhuusholdnings - Selskab.
Hele Pastoratet Mstbirk og Pding staaer temmelig tilbage i
Agerbruget, men allermest lading Sogn. Her bruges nemlig Brak
meget sjeldent, hvorimod den dog er nogenlunde almindelig i Ost-
birk Sogn, undtagen ved Vestbirk By, hvor den netop begynder
at indføres. Mergling er langtfra at være almindelig; den bruges
gjerne kun i det Smaa og er forst nyligt begyndt i Byerne: Gsk-
birk, Veftbirk og Sattrup, men er i god Gang i Byerne:
Trairrpenbjerg og Monbjerg. I Msibirk Sogn tages de
sædvanlige 4 Kjærve med eller uden Brak, hvorimod der i Pding
Sogn og ved Veskbirk By tages: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Byg,
4) og 5) Havre, naar Jorderne ikke ere altfor skarpe, thi da yde
de kun de almindelige 2 Rugkjærve efter Boghvede. De bedre
Jorder udlægges i 4, 5 eller 6 Aar, men kun fjclden med Klover,
uden hvor Mergel efterhaanden kommer i Brug. — Paa de nær-
ved hinanden liggende Herregaarde: Uvup og Iulianelyst, der
drives af Eierne, bruges aldeles den samme Soedfolge, idet Marken
til hver af Gaardene er deelt i 2 Afdelinger, i den ene af hvilke
der, efter merglet og gjodet Brak, tages: 1) Rug, 2) Byg, 3) og