Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
288 i alle Henseender omhyggelig og fornuftig Dyrkning af sin lille Jordlod, der ikke afgiver nogen Hobjergning, arbeidet sig saaledes op, at han nu har et tilstrækkeligt, om end tarveligt Udkomme for sig, Kone og 5 Born. I sit Ansigts Sved henter han Leermergelen op fra 2—3 Alens Dybde, og har dermed allerede forbedret en Trediedeel af sin Jord, ved at anvende den i et Forhold af 100 Smaalæs pr. Td. Sædeland. Sin Mark har han deelt i 9 Jnd- tægter, og tager deri efter Heelbrak med tilstrækkelige Ploininger og Harvninger: 1) gjodsket Rug, 2) Havre, 3) Kartofler og Bog- hvede, 4) Byg, hvorpaa Marken stal udlægges i 4 Aar med Klover; men han vil dog foretrække, herefter at tage Kartofler i Havrens Sted, og henlægge denne Seed til Slutningen af Sædskiftet. Inden han endnu var kommen ret ind i sin Drift, saa at han manglede Gjodske, har han i een Indtægt saaet Boghvede til Nedploining foran Rugen. Endvidere har han til Staldfoder indtaget en lille Toft tæt ved Huset, hvor han lader gjodskede Kartofler afvexle med Vikkehavre. Han har nydt velfortjent Understøttelse af det kongelige Landhuusholdnings - Selskab. Hele Pastoratet Mstbirk og Pding staaer temmelig tilbage i Agerbruget, men allermest lading Sogn. Her bruges nemlig Brak meget sjeldent, hvorimod den dog er nogenlunde almindelig i Ost- birk Sogn, undtagen ved Vestbirk By, hvor den netop begynder at indføres. Mergling er langtfra at være almindelig; den bruges gjerne kun i det Smaa og er forst nyligt begyndt i Byerne: Gsk- birk, Veftbirk og Sattrup, men er i god Gang i Byerne: Trairrpenbjerg og Monbjerg. I Msibirk Sogn tages de sædvanlige 4 Kjærve med eller uden Brak, hvorimod der i Pding Sogn og ved Veskbirk By tages: 1) Boghvede, 2) Rug, 3) Byg, 4) og 5) Havre, naar Jorderne ikke ere altfor skarpe, thi da yde de kun de almindelige 2 Rugkjærve efter Boghvede. De bedre Jorder udlægges i 4, 5 eller 6 Aar, men kun fjclden med Klover, uden hvor Mergel efterhaanden kommer i Brug. — Paa de nær- ved hinanden liggende Herregaarde: Uvup og Iulianelyst, der drives af Eierne, bruges aldeles den samme Soedfolge, idet Marken til hver af Gaardene er deelt i 2 Afdelinger, i den ene af hvilke der, efter merglet og gjodet Brak, tages: 1) Rug, 2) Byg, 3) og