Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

291 Horsens, faa at man har kunnet gjode 2 Gange i Rotationen, nemlig pae. de bedre Jorder tit Gronjordsbygget og forste Nug- kjærv og paa de lettere Jorder til begge Rugkjærve; dog har Gaarden nu tilstrækkelig Gjodffekraft til vedblivende at gjodske 2 Gange paa de lette Jorder, der have bedre af at faae Gjodffen deelt, hvorimod de gode Jorder vel kunne tante den paa een Gang. Pastoratet Væhr og tlebel er ustridigt, med Hensyn til Avls- bruget i Almindelighed, det interessanteste i hele Amtet, ja i en langt storre Omkreds; thi ethvert af disse smaa Sogne frembyder særegne Eiendommelighedec, som udmærke dem fremfor alle andre. Det er vel ikke Sted her nærmere at udvikle, hvori disse Fortrin bestaae, men det Folgende vil tilstrækkeligt godtgjore, at Sognene fortjene den Ros, som her er dem tkldeelt. Hvad nu Ager- bruget i en sitævrere Forstand angaaer, da lider det ingen Tvivl, at det i t-Tebet Sogn er bragt til en storre Fuldkommenhed end i Væl?v Sogn, og hvis man ikke vil soge Aarsagen hertil i det Fæsteforhold, hvori dette Sogns Beboere altid have været bundne, eller endnu mere i det nedværdigende, alle gode Kræfter lammende Hoveri, der som eu tung Byrde folger med Gaardene, saa kunde man maaskee antage, at den Flid, som disse Bonder i en Række af Aar have anvendt paa Horavl og tildeels paa Haveurters Dyrkning, har afdraget deres Interesse fra Agermarkens bedre Behandling. Hvorom Alting er, saa har dette Pastorats flittige og stræbsomme Beboere i mange Aar havt gode Exempler for Die baade i Hovcd- gaarden Steensballegaards veldrevne Agerbrug, og især i deres hoitagtede Sognepræst, Provst og Ridder Schmidt, hvis Erempel, Raad og Formaninger det for en stor Deel skyldes, at Velvære eller Tilfredshed med et tarveligt Udkomme er udbredt i Gaarde som i Hytter. — Brak bruges næsten af hver Mand i tlebel Sogn, men er ikke saa almindelig i Væhr Sogn, og det samme Forhold viser Udbredelsen af Mergling. I tlebel Sogn er det hyppigste Sædskifte, efter merglet og gjodet Brak: 1) Rug, 2) Byg, 3) Kartofler, Erter og Vikker, 4) Havre, men Enkelte tage Byg efter Mellemsæden og derpaa endnu en Havrekjcerv, og gjode da lidt til sidste Bygkjærv. Marken udlægges i 4 Aar med Klorer- og Græsfro, hvorpaa der ikke spares. I *væhr Sogn er derimod: 19*