Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

3(13 skifte paa 1 Td. Land i den Deel af Bymarken, som kaldes Fruer- stuen. Dette Stykke Jord benyttedes tilforn til Hoavl, men gav kun eet Læs daarlkgt Ho, der ovenikjobet maatte bæres iland fra den side Bred af Aaen, som adskiller Fruerstuen fra Miesing Mark; men ved at rydde Ellebuskadsct, ved at floife Tuerne under gjeu- tagne Ploininger tildeels ved Brugen af Stude, ved at grave 200 Favne Grofter »eb til Aaen, og endelig ved at paakjore 300 store £æ$ Sand fra de tilstødende Jorder, har Herr Bræskrup nu gjort det saa fast, at der kan ploies og kjores lige ned til Aabredden. Efterat Jordstykket havde faaet 10 Læs Kalkmergel, fik det endvidere 3 Plotninger og Gjodsse; derpaa toges: 1) Vinterhvede, 2) Byg, -l) Havre, hvilke alle gave et meget godt Udbytte, og endelig ud- lagdes det med Klover- og Timotheifro, der iaar var i en saa frodig Grode, at der avledes 4 Læs Ho. Samme Mand har ogsaa taget en Eitglod i Ballevasen under Ploven. Denne Lod, af 6 Skpr. Lands Størrelse, var tilforn.saa blod, at Hestene sailk i til Bugen, og gav kun lidet og usselt Græs, men er nu bleven tilstrækkelig fast, deels ved rigelig Groftgravning, deels ved Paakjorsel af 1000 Sand fra en Banke ved Enden af Lodden. Ester Mergling med 8 Læs Kalkmergel og god Gjodskniug, saaedes forst Raps, der dog gav kun et maadeligt Udbytte, derpaa Vinterhvede, som ogsaa hk Gjodske og gav en meget god Afgrode; derefter toges Havre, Byg og atter Havre efter en ringe Gjodskning, og alle disse Kjeerve lykkedes godt; nu er Marken udlagt med Klover, som staaer i en fortrinlig Grode. — I de 2 Aar Mallinggaard har tilhort de nu- værende Eiere, ere dens Jorder i hoi Grad forbedrede, idet største Delen af de mange side Smaafordybninger i Markerne er udgroftet og tagen under Dyrkning, men dette Arbeide er endnu ikke fuldfort. Pastoratet Adslev og Miesing er der endnu en ikke saa ringe Deel raae Hedejorder tilbage, især i Adslev Sogn, men de bringes dog Aar for Aar inden snævrere Grændser ved at give Plads for korn rige Marker, og Mergelen er det, at man her, som andetsteds, maa takke for denne Tilvæxt af Agerlandet. Der tages de samme Kjæcve af de nyopdyrkede Jorder, som af de gamle, med hvilke de forenes under een og samme Dyrkningsmethode. — Men i det store Pastorat: Dover og Venge er Lynghedernes Areal langt