Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

313 2) Byg, 3) Havre med isaaet Kloverfro til Udlæg i 4 å 5 Aar. Men Herr Pastor Lund, som driver sine Embedsjorder med megen Kyn- dighed, har af Mangel pan G jod ske hidindtil kun sect sig istand til at gjode de af ham opbrudte raae Jorder meget knapt, og derfor har han kun taget 2 Ksoerve: Rug og Havre, hvorpaa Marken er udlagt i tilstrækkelig kraftfuld Tilstand med Rod- og Hvidklover, som trives ganske fortræffeligt. — Da Gaarden Pederslpst er ud- flyttet midt i sin Mark, har Eieren uden stort Besvær kunnet op- dyrke en stor Deel Hedejorder og dermed forege sit Agerland, men af Bondestanden har især den dygtige Søren Aasmussen, som erer en Udflyttergaard fra Dalby, viist sig virksom, ved at tage 16 Tdr. L. lyngbegroet Hede under Ploven. Da disse Jorder ere noget kolde og side, med underliggende Leer, har han frygtet for, at Rugen skulde flaae feil, og har derfor efter Mergling taget: 1) Vaarhavre, 2) Byg, 3) Havre, eller: 1) gjodet Byg, 2) og 3) Havre, hvorpaa han har udlagt dem med Klover i 5 å 6 Aar. Hver By i det store Linaa Sogn har et storre eller mindre Areal af raae Hedejorder, men dog opdyrkes der efterhaanden smaa Stykker, snart med, snart uden Mergelens Hjælp. Lavind er den By, hvis Beboere have taget den storste Mængde Lyngheder under Ploven, vel ikke absolut taget, men i Forhold til Hartkornet. Den mest gængse Fremgangsmaade er at afbrænde Lyngen paa Roden, men, hvor man kan magte den med Ploven, foretrækker man dog at nedploie den. Jorden henligger i 2 Aar, men faner gjerne een Ploining i det andet Aac, og tilsidst brakkes den under gjentagne Ploininger og Harvninger. De, som nu have overkommet at mergle Jorden, tage gjerne: gjodet Rug, Byg og een eller to Havre- kjærve, og udlægge den derpaa til Græsning med Klover- og Ti- motheifro, hvorimod de Andre tage 1) gjodet Rug, 2) Boghvede, 3) Rug, 4) Havre, og udlægge Jorden til naturlig Græsning i flere Aar, end i forste Tilfælde. — At udpidfle Jorden ved at tage en Række af Halme uden Gjodffe, og derpaa udlægge den for be- standigt, horer til Sjeldenhederne i denne Egn. Tprsking Herred er for en stor Deel mere fremmeligt i Ager- dyrkningen, end man, efter dets vestlige Beliggenhed at domme, ffulde vente, og denne Erfaring gjentager sig fremdeles med Hensyn til de