Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
313
2) Byg, 3) Havre med isaaet Kloverfro til Udlæg i 4 å 5 Aar. Men
Herr Pastor Lund, som driver sine Embedsjorder med megen Kyn-
dighed, har af Mangel pan G jod ske hidindtil kun sect sig istand til
at gjode de af ham opbrudte raae Jorder meget knapt, og derfor
har han kun taget 2 Ksoerve: Rug og Havre, hvorpaa Marken er
udlagt i tilstrækkelig kraftfuld Tilstand med Rod- og Hvidklover,
som trives ganske fortræffeligt. — Da Gaarden Pederslpst er ud-
flyttet midt i sin Mark, har Eieren uden stort Besvær kunnet op-
dyrke en stor Deel Hedejorder og dermed forege sit Agerland, men
af Bondestanden har især den dygtige Søren Aasmussen, som
erer en Udflyttergaard fra Dalby, viist sig virksom, ved at tage
16 Tdr. L. lyngbegroet Hede under Ploven. Da disse Jorder ere
noget kolde og side, med underliggende Leer, har han frygtet for,
at Rugen skulde flaae feil, og har derfor efter Mergling taget:
1) Vaarhavre, 2) Byg, 3) Havre, eller: 1) gjodet Byg, 2) og 3)
Havre, hvorpaa han har udlagt dem med Klover i 5 å 6 Aar.
Hver By i det store Linaa Sogn har et storre eller mindre
Areal af raae Hedejorder, men dog opdyrkes der efterhaanden smaa
Stykker, snart med, snart uden Mergelens Hjælp. Lavind er den
By, hvis Beboere have taget den storste Mængde Lyngheder under
Ploven, vel ikke absolut taget, men i Forhold til Hartkornet. Den
mest gængse Fremgangsmaade er at afbrænde Lyngen paa Roden,
men, hvor man kan magte den med Ploven, foretrækker man dog
at nedploie den. Jorden henligger i 2 Aar, men faner gjerne een
Ploining i det andet Aac, og tilsidst brakkes den under gjentagne
Ploininger og Harvninger. De, som nu have overkommet at
mergle Jorden, tage gjerne: gjodet Rug, Byg og een eller to Havre-
kjærve, og udlægge den derpaa til Græsning med Klover- og Ti-
motheifro, hvorimod de Andre tage 1) gjodet Rug, 2) Boghvede,
3) Rug, 4) Havre, og udlægge Jorden til naturlig Græsning i
flere Aar, end i forste Tilfælde. — At udpidfle Jorden ved at tage
en Række af Halme uden Gjodffe, og derpaa udlægge den for be-
standigt, horer til Sjeldenhederne i denne Egn.
Tprsking Herred er for en stor Deel mere fremmeligt i Ager-
dyrkningen, end man, efter dets vestlige Beliggenhed at domme, ffulde
vente, og denne Erfaring gjentager sig fremdeles med Hensyn til de