Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

315 Lyngen efter en ufuldkommen Forbrænding har begyndt at spire igjen), — ploie Jorden een Gang om Efteraaret, og derefter paa- kjore Mergel. Næste Foraar ploies der to eller tre Gange, og nu tages: 1) Boghvede, 2) giodsket Rug, 3) Havre, hvorpaa Jorden ud- lægges i 4 Aar med Klover, dog hyppigere til naturlig Græsning. — Skjondt her, som saamange andre Steder, jævnlige Opdyrk- ninger af Hedejord finde Sted, uden at ftaae i Forbindelse med tid- ligere drevne Avlsbrug, nemlig af Smaaparcellister, der fæste, leie eller kjobe en halv Snees Tdr. Land med en Hytte paa, finder dog Forfatteren ingen Anledning til at omtale Dem specielt, navnlig fordi de intet Mærkeligt eller Afvigende fra den sædvanlige Dyrknings- maade frembyde. Men med Huusmand, Torben (Christensen, som har opdyrket et Stykke Jord af Sønder-Vissing-Hede, vil Forfatteren gjore en Undtagelse, ikke fordi dette Exempel gaaer mere i det Storre, men fordi denne Mand har udviklet en mere end almindelig Driflighed og Kyndighed i Indretningen af sit Avlsbrug, hvorfor han ogsaa ifjor af det kgl. Landhuusholdnings-Selskab blev tilkjendt en foreløbig Understøttelse af 10 Rbd. til Anskaffelse af en let Plov. Torben Christensen fæstede for 9 Aar siden, mod 8 Rbd. i aarlig Afgift, en lille, forfalden Nonne, med Rettighed til at gjore sig 6 Tdr. Land af den omgivende Hede faa nyttig, som han bedst kunde. I Sandhed! det var ingen store Herligheder at begynde med. Huset gav ham, hans Kone og hans Bom Ly og Læ, især efterat Tager var blevet tættet og Væggene klinede; men Fode og Klæder skulde hatt bringe tilveie alene, og dertil skulde da de 6 Tdr. Land være ham til Hjælp, især naar Vinteren gjorde Skaar i eller vel endog ganske standsede hans Arbeidsfortjeneste. Hans Zord er vel af ret god Beskaffenhed, nemlig muldsandet med Leerunderlag og paa enkelte Pletter med Underlag af grovt Gruus, der ligger kun 6 Tommer dybt under Overfladen, men den havde aldrig for været under Ploven, og*-ben var fan opfyldt med ftørre og mindre Stene, som om de med Forsæt kunde været bragte derhen fra alle Kanter. At rydde disse af Veien var det forfte haarde Arbeide, han maatte paatage sig, inden han kunde tænke paa at sætte Ploven i Jorden; dog, dermed gik det rask fra Haanden, Lyngen afbrændtes cm Fcuaaret, og allerede samme Efteraar havde han den ene Ind-