Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
224 liggende et Aar over, for nt sætte Forraadnelse i Mosejorden; derpaa er denne bleven ploiet omtrent 6 T. dybt og merglet, og det Hele derefter meleret ved gjentagne Ploininger, hvorved bat har frembragt udmærket frodige Afgrøder, endog uden Gjodsktting. Denne Me- thode har Herr Møller altid staaet sig godt ved at anvende, men, inden Jorden er bleven udlagt med Klover- eller Græsfro, eftersom den nemlig har været hoit- eller lavtliggende og mere eller mindre jordblandet, er den næsten altid gjodet, enten til sidste eller til næst- sidste Kjærv; dog har han ogsaa forsogt, og det med Held, at saae baade Klover- og Græsfro i stig Jord, efterat den har givet nogle Kjærve, uden anden Gjodning end Mergelen og den ved samme op- loste og forraadnede s: til et frugtbargjoeende Stof forvandlede Mot- eller Mosejord. Han er overbeviist om, at hvor Jorden, som an- ført, har været dækket et Aar eller to, for den blev brækket, har den været langt frugtbarere i de forste Aar, end hvor den blev ploiet forst, og hvor den spredede Jord da faldt imellem Furerne, saa at den ikke ganffe kom til at bedække Overfladen. Herr Møller har ogsaa flere Gange forsogt Udbrænding af Mosejord, deels ved at grave, deels ved at ploie og bræirde Furerne, men han anseer denne Fremgangsmaade sttarere for en Jordforringelse, end for en Jord- forbedring, med mindre Dækning med Jord og desuden Mergling eller Kalkning forenes dermed. Bed Brænding alene, .uden senere Jordblanding, kan vel opnaaes een overmande god Kjærv og een maadelkg, men dermed er det ogsaa, ifølge hans Erfaring, forbi. I Sognene: Vrads, Eistrup og Niørre-Snede ligge mattge Tusinde Tdr. Laud i lyngbegroet Tilstand, og da Udparcelleringer, formedelst Jordernes Magerhed, finde sjeldriere Sted her (især i de 2 førstnævnte Sogne), er det især Gaardeierne, hvem Bebreidelserne for en flet Behandling af deres Hedejorder ramme. Dog gives der mange Undtagelser til det Bedre, navnlig i tløvre - Snede Sogn; her har til Exempel Eieren af Engebjerggaard taget saa Meget af sin iovrigt ret gyde Lynghede under stadig Drift, at Gaarden nu er deu bedste i Sognet med en Besætning af 6 Heste, 24—26 Qvæghoveder og en betydelig Faareflok. — Overalt i disse Egne gaae Opdyrkttingerne rask fra Haanden, og, forsaavidt Mergel haves, anvendes den, dog kun paa de Jorder, som ligge saa nær ved