Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
GWMWWWM flHHHMMI 377 for Kornet i Almindelighed, saa store Ddelæggclsce kan den anrette, naar den vejrer til Storm, og især naar denne indtræffer henimod Hosten eller Modenhedstideil. At Skanderborg Amt, gjeitnem- skaaret af mange Dalstrog, men dog i det Hele taget meget hoit- liggende, ja endog det hoieste i Landet, i eil ikke ririge Grad hjein- soges af Storme, til Skade især for den næsten modne Sæd, er en Erfaring, man desværre har havt altfor mange Exempler paa. Men Vegetationens værste Fjende bliver dog uimodsigeligt Natte- kulden, især for de kolde, side, fugtige Jorder, men ogsaa for de hoitliggende og toere. Een eneste Nat er istand til ganske at tilintet- gjore Landmandens Haab om gode Afgroder, thi Frostens mægtige Indvirkning formane Sædarterne ikke at modstaae. Forfatteren var, paa sin Reise i Amtet, selv Vidne til den Skade, Kuldeit paa mange Steder havde anrettet om Natten. Kartoffeltoppene kunde om Aftenen sees i et livligt Gront og fulde af Blomster, og næste Morgen hang de med deres af Nattekulden mørknede og heusygnende Blade. Det kunde synes tvivlsomt, om Temperaturen saagodtsom i Midten af Sommeren om Natten er istand til at synke saa dybt, at den bliver odelæggende for Plantelivet, men, foruden at mang- foldige Erfaringer, som ikke naturligt lade sig forklare paa anden Maade, ligefrem tale derfor, saa har man ogsaa ved noiagtige Forsog godtgjort Muligheden af, at Temperaturen f. Ex. i Græsset kan synke 5°—6° under den omgivende Lufts Temperatur: er nu denne kun nogle faa Grader over Frysepunktet, saa bliver Græssets Temperatur et Par Grader under Frysepunktet o: et Par Kulde- grader, og at Vegetationen maa uddoe i denne Kulde, trcettger ikke til Bevl'is. De Omstændigheder, hvorunder hiin Mulighed bliver til Virkelighed, cre tilstede, naar Jorden og med den Planterne, som groe derpaa, kunne udstraale deres Barme frit i alle Retninger, og dette kan kun ffee, naar Himlen er klar. Det er saaledes i klare Nætter ikke usædvanligt, at Planternes Temperatur synker under O", medens den omgivmde Atmosphoere har flere Graders Varme, hvorimod dette ikke vil finde Sted, naar Himmelen er meec eller mindre bedækket af Skyer. Hvad specielt Rustett paa Rugen angaaer, da er i Almindeligbed Berberissen mistænkt, og derfor paa de fleste Steder ganske ud-