Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
392 So og .Penge-So, hvilken da rkmeligviis, til denne Hensigts Op- naaelse, maatte trækkes over til Shelgroften imellem Sophiendals og Dissing Byes Mark. I dette Pastorat er der dog eet Exempel paa Engforbedring ved Overvanding, rigtignok i det Smaa, men derfor ikke mindre værdi at omtale. Det er nemlig den flittige Huusmand Peder Pedersen af Illerup, som ogsaa i denne Henseende har gjort sig fortjent) idet nemlig hans Smule Eng, som tilforn neppe gav 3 Læs Ho, saa at han maatte kjobe et Par Læs til sine Kreatures Vinterfodring, ved hensigtsmæssig Benyttelse af rindende Vand er bragt til at yde 5—6 Læs, saa at han har kunnet forøge sin Besætning, der forst kun var 2 Koer, til 2 Koer og 1 Qvke, 5 Faar og 1 Hest, i hvis Sted han dog agter at anskaffe sig 2 Stude, som fordeelagtigere. — Skanderborg Byes Enge, der tildeels ere forbedrede ved Udgroftm'nger, afgive, som man vil kunne see af den ovenfor meddeelte Consumtionstkste, 300—400 Læs aarligt, hvis ellers ikke Kloverho deri er medregnet. Vende vi os nu til Gjern Herred, da kan man, naar For- holdene betragtes i Almindelighed, sige, at Herredets ostlige Halv- deel, altsaa den, hvor Leret er fremherskende, har kun en tarvelig Hobjcrgm'ng, hvorimod den vestlige Halvdeel, hvor Sandet er over- veiende, indeholder ikke faa gode og vidtloftige Engstrcekningec. Men denne Sammenhæng imellem Sandets Forekomst i Overfladen og Engenes Udbredelse er ikke en Lov, som har ikkun en local Gyldighed i dette Herred alene; den fremtræder snarere som en almindelig Lov for det hele Amt, rigtignok med endeel Undtagelser. Thi, naar man betragter Forholdene i det Store, saa lader det sig i det Hele taget ikke miskjende, at de Egne, hvor Leret er ret udbredt, lide en stsrre eller mindre Mangel paa Hobjergning, idet den al- mindeligviis er indskrænket til side Smaapletter, adspredte omkring paa Markerne, hvorimod det paa den anden Side ikke er nogen afgjort Sag, at alle sandede Egne ere rige paa Enge: saa meget er kun visk, at de største og bedste egentlige Enge ere knyttede til Sandets Forekomst. Man kan ogsaa paa en anden Maade sætte disse Naturforhold i Forbindelse med hinanden: Vi have nemlig tidligere, som vi mene, med tilstrækkelig Tydelighed paavikst den noie Sammenhæng, der finder Sted imellem Amtets Vandlob og