Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

394 Frpsendal (i Viborg ?(mt) et betydeligt kunstigt Engvandmgs- 2lnlæg under Udførelse, hvortil benyttes Vandet af den forbirindende Greben -2la, der til denne Hensigt i en Deel af sit Lob er givet en lige Retning. Ved Søbpgaard ere flere Stykker af Engene i hoi Grad forbedrede, saa at Hoavlen i der Hele belober 250—260 Læs. Ved Overrisling ere nemlig 2 Enge bragte til at afgive det dobbelte Qvantum Ho imod for, og alene ved Mergling og Ploining er en tredie Eng, som tilforn kun gav 20 Læs Ho, i den Grad forbedret paa de sidste 5—6 Aar, at den nu yder.ikke mindre end 60 Læs om Aa ret. — Det er som sagt i den vestlige Halvdeel af Gjern Herred, at vi træffe paa storre sammenhængende Engstrækninger, hvilke især ere knyttede til Guden-Aaen. Blandt disse maa fremfor Alle nævnes det betydelige Sminge-Rjær eller Troldkjær, over hvilket Trækkeveien for Pramhestene gaaec i en Længde af omtrent | Miil. De Byer i de vestlige Sogne, som især udmærke sig ved en stor Hobjergning, ere folgende: Grølsted, som har meget be- tydelige Enge, hvor enkelte Gaarde endog avle 50 Lers Ho; — Faarvang, der har særdeles gode Enge i Alling-Rjær ved Guden- Aa; — Hornby, der har Lodder i det i Mill fraliggende store Troldkjær, hvor ogsaa Sminge Byes Gaardmænd ere Lodtagere; Gjern, som avler en betydelig Mængde Ho i Engene Vesten for Byen ved Aaen, Halvgaardene paa 3j Td. Htk. i Gjennemsnit 30 Læs; — i det store Linaa Sogn have Skjelderup og Skjelderup Nlpgaarde de bedste Enge, dog avler Mollerup forholdsviis det meste Ho, men det kan i Godhed ikke maale sig med hines, da denne Byes Enge i hoi Grad trænge til Forbedring; — paa Silkeborg - Gods have Gaardene ret gode Enge, da Hoavlen i Gjennemsnit kan anslaaes til 16—20 Læs pr. Gaard paa 2 Tdr. Htk.; men Silkeborg selv har, i Forhold til Engarealet, en mindre betydelig Hoavl, nemlig i Gjennemsnit 130 Læs om Anret; dog er det især i Qvaliteten, at Hoet er saa ringe, da det for storste Delen bestaaer af flette, uædle Græsarter, saasom Stargræsser, Scirpus- Arter og lignende Halvgræsser, der kun i ung Tilstand kunne af- give et nogenlunde brugbart kvægfoder. De Byer i de vestlige Sogne, hvis Hobjergning er ubetydelig eller næste« ingen, ere: Skaarup (hvor kun 3 Mcend have en Smule egentlig Eng, men