Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
397
Grumftrnp-Eng eller Bruuns-Eng. Der fortælles, at Kongerne
i gamle Dage, paa deres Reiser i Landet, skulle have havt Bedested
og Hesteskifte der, hvorfor en Deel af Engen fik Navn af ,,'Rongs-
bied". — I Hplke Sogn have vel Byerne: Hplke og Brørup
kun en middelmaadig, og Udstrup en ret god Hobjergning, men
desto rigeligere er Baastrnp By forsynet, ligesom og de 2 i dette
Sogn liggende større Gaarde: Ringkloster og ZTissumgaard.
Den Forstes Hoavl belober nemlig 150 Læs, og den Sidstes 200
å 300 Læs, ja i enkelte Aar endog derover. — I Tæaning Sogn
have begge Byer, Horndrup og Taaning, en udmærket Hoavl,
nemlig i Gjennemsnit 40—50 Læs pr. Gaard. — I Doerlade-
gaard Sogn have ^oerladegaard By, Møldrup, Gantrup,
Rrog og Dsrrup Engflifter i det udstrakte Rloster-Rjær ved den
vestlige Ende af Mos-Sø, men Hem har sine Enge nedenfor
Byen ved Mos-Ssen i det saakaldte Engk-ær, hvori dog ogsaa
DiSrrnps Bymænd ere Lodtagere. I den ostlige Deel af denne
Eng avler Hem By over 100 Læs Ho, og i den vestlige Deel avler
D/srrup By henved 200 Læs, saa ot den hele aarlige Hoavl paa
dette Sted kan anflaaes til c. 300 Læs; men de fleste af ^ent
Byes Gaarde have desuden en ret god Hobjergning i nogle om-
gjoerdede Tofter, der ere beliggende ganske i deres Nærhed. I dette
Sogn bliver derfor Hem Byes Hoavl den betydeligste i Forhold til
Hartkornet; Dørrups Hoavl er meget forskjellig, nemlig i Gjennem-
snit 16—20 Læs pr. Gaard, skjondt Enkelte vel kunne avle indtil
40 Læs; Voerladegaard, Rrog og Gantrup kunne langtfra ikke
drage den behørige Nytte af deres Enge, paa Grund af disses store
Afstand. — For ikke at forbigaae Hovedgaardene i dette Herred,
maae vi anføre Folgende: Steensballegaard, nf hvis Enge en
Deel ligger.tæt ved Gaarden og Resten ude imellem Skovene, har
en Hoavl, der sjeldent overstiger 70 Læs, uagtet dog et Stykke Eng
kan overrisles fra en nærliggende Dam. — Ved Serritzlevgaard
er ingen egentlig Eng af nogen Betydenhed, men flere mindre
Enzpletter afgive et aarligt Qvantum af 50—60 Læs middelmaadkgt
Ha. — Til Hanstedgaard hore fortræffelige Enge, beliggende deels
ved den ostlize Side af Lille-Hansted-Aa, eller Egebjergs-tNolleaa,
som begrændser Hovedgaardens Jorder imod Best, deels ved den