Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

407 drngsmethoder. Et Stykke Eng paa 12 Tdr. L. bearbejdes efter den paa flade Enge anvendelige, kunstige Overrisli'ngsmethode, som Tydskerne kalde „Rückenbau". Den bestaaer i en total Omdannelse af Engens Overflade, da det gjældec om paa det Fuldkomneste ak benytte det rindende Vand, som staaer til Raadighed. Til denne Hensigts Opnaaelse maa den hele Eng, i Forhold til Vandets Fald, afdeles i Etager, den ene lidt lavere end den anden, for at Bandet, efter at have overrislet den hoiere, kan opfanges i en Hovedgroft og atter efter behorig Hvile, for paany at svangreS med atmosphærisk Luft, der gaaer tabt ved Overrislingen — anvendes til at overrisle en lavere Etage, og saa fremdeles videre. Overrislingen bevirkes derved, at hver Etage er inddeelt i et vist Antal saakaldte Ved, der danne en svag Skraaning til hver Side, og paa hvis forhoiede Ryg besinder sig en horizontal Vandzroft, hvor Vandet ledes ind, og hvorfra det aflober over begge Veddets Sider, med et stærkere eller svagere Fald, i Forhold til disses storre eller mindre Skraahed *). Alle disse Vandgrofter paa Beddenes Rygge maae ligge i Niveau og communicere med en fælles Hovedgroft, der forsyner dem med Vand og lober horizontalt langsmed Etagens ene Side; men imellem Beddene, altsaa lidt lavere end hine Smaagrofter, befinde sig andre horizontale Smaagrofter, som ogsaa ligge i Niveau og opfange Vandet, efterat det har overrislet Beddenes Sider, og fore det til en Hovedgroft, der stryger langsmed Etagens modstaaende Side. Fra denne Hovedgroft kan nu Vandet benyttes til Overrisling af en anden, lidt lavere liggende Etage ved Siden af, naar man sætter den i Forbindelse med Smaagrofterne, som lobe ind paa Ryggene af denne Etages Bed o. s. v. Man indseer let, at et saa sammensat System af storre og mindre Vandledningsgrofter, hvoraf de, som have samme Bestemmelse, nemlig enten at fordele Vandet imellem ■:) Vreden af et Beds skraae Sider bør efter de nyere Erfaringer ikke være over 12 Fod, thi, naar Vandet har overrislet denne Strækning, antages det at have tabt sin frugtbargjorende Kraft, og maa da standses for at forfriflcs paany af Luften. Man seer derfor ogsaa Bønderne i det Lüneborgske i den senere Tid at formindske Brcdcn fra 16 til 12 Fod, overbeviste om, at Bandet paa en saa kort Distance har den største Virkning. (Ester Halds Tidsskrift for Landocconomi 7de B.)