Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
409
tvivlende betragte de al denne Omtumlen med Sand og Jord og
Gronsvær, og ryste betænkeligt med Hovedet i den Tanke, at der
nok aldrig vil komme Eng ud af denne Færd; men Arbeidet, der
forst er begyndt i dette Foraar, har allerede viist en gavnlig Virk-
ning ved den overste Ende af Anlæget, hvor der er slaaet Græs i
denne Sommer. Det gjæstfrie Mattrup har ogsaa havt flere
Befog af Mænd udenfor Bondestanden, der ere komne derhen for
at tage det interessante Enganlæg i Diesyn: maatte det nu kun
have virket mere paa disse Mænd end ved Tilfredsstillelsen af en
flygtig Nysgjerrighed, og maatte det ret snart finde Efterlignelse
paa de Steder, hvor Leilighed indbyder dertil! Inden vi forlade
denne Gjenstand, som det har været Forfatteren en sand Gloede at
omtale, maa endnu tilfsies, at paa omtrent en halv Snees Tdr.
L. sammesteds stal den kunstige Overrislingsmethode, der benævnes
„Hangbau", bringes i Anvendelse, en Methode, der kun bruges
ved steile Skraaninger, hvor man har hoit udspringende Vældvand
i tilstrækkelig Mængde at byde over.
Vi gaae nu endelig over til at udvikle Forholdene i Vrads
Herred, med Hensyn til Enge og Hoavl. Naar man seer hen til
Engenes Forekomst i det Hele, oz ikke just til deres Fordeling imellem
de enkelte Sogne eller Byer, saa er Vrads uden Modsigelse det af
alle Amtets Herreder, der i denne Henseende er gavmildest udstyret
af Naturen, men gaae vi nærmere ind paa at undersøge Enkelt-
hederne, saa lader det sig ikke negte, at der gives mange Steder i
dette Herred, der ere saare fattige paa Eng, endog saa fattige, at
de have maattet tilkjobe sig Engskifter paa andre, bedre begavede
Steder i og udenfor Herredet, ja udenfor Amtet. Vi skulle, som
vi have brugt ovenfor, til en lettere Oversigt samle de Sogne eller
Byer, som have en god Hoavl under Eet, og ligeledes dem, som
kun avle ubetydeligt Ho. Til den forste Elasse maae vi da henregne
Sognene: Aale og Tørring, hvor Byerne: Aale og Plovstrup
i det Mindste have ret god Hobjergning, men hvor Tørring By
har en rigelig Hoavl i det betydelige Tørring-'Rjær ved Stou-
gaards-Aa, hvor ogsaa mailge Andre have kjodt Englodder; —
endvidere Byen Hjortsvang, hvor hver Guard avler 20—30 Læs
Ho; — fremdeles Tranholnis-Gaarde (Klovborg - Sogn), der