Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

421 M. I dette Pastorat er Hesteopdrætning meget almindelig, idet saagodtsom hver Gaardmand aarligt tillægger 1 a 2 Fol efter ordi- naire jydske Hkngster, der holdes i Egnen. — I £Ånaa Sogn til- lægges gierne 1 ä 2 Kalve om Aaret, men et Fol almindeligviis kun hvert andet eller tredie Aar; dog afviger herfra Mollerup-By, der i flere Henseender staaer hoiest i dette Sogn, idet den med bedre Jorder og en rigeligere Hobjergning forener et fuldkomnere Avls- brug og et talrigere Qvæghold; thi her tillægges aarligt 3 å 4 Kalve og 1 å 2 Fol pr. G aard. Ogsaa den ene af Skjelderup - XXy- gaarde, skjondt den, ligesom de fleste Gaarde i Sognet, kun staaer for 3 Tdr. Htk., har ved et forbedret Avlsbrug, og et tilkjobt Stykke Eng ikke at forglemme, forøget sin Besætning, og det i den Grad, at den nu holder 20 Malkekoer imod 2 å 3 Heste og 3 å 4 Trcrkstude. — Paa Silkeborg Hovedgaard er Besætningen: 25 Malkekoer, 25 Stkr. Ungqvæg, 250 Faar af blandet, noget for- ædlet Race og af eget Tillæg, samt 10 Heste. Skjondt Silke- borg Gods for storfte Delen strækker sig ind i Them Sogn, ville vi dog her med det Samme anfoce, at der paa Gaardene under dette Gods (til c. 2 Tdr. Htk.) gjerne holdes 8 ä 10 Hoveder af Stort og Smaat, 10 å 12 Faar og 2 Heste, en Besætning, saa ringe den end er, de dog neppe skulde være istand til at fode, hvis de ikke havde en ret god Hjælp i deres Enge. Studehold til Mark- arbeide vilde især i denne magre Egn være at foretrække for Heste, men disse Dyr kunne Godsets Beboere ikke vel undvære, da de sor- tsene en stor Deel af deres Livsophold, deels ved Kjorseler paa Godset med Træ, Torv, Teglstcen m. m., deels ved Reisendes Be- fordring. Troekstude træffer man derfor kun hos een Gaardmand paa Godset. Tager man nu det ene Sogn med det andet i Gjern Herred, saa kan mau heller ikke her ansætte Middelforholdet i Besætningen hsiere eller lavere, end til 8 Malkekoer, 4 Heste og 20 Faar pr. Gaard, saa at det neppe staaer tilbage for Hjelmslev Herred i denne Henseende, ligesaalidt som med Hensyn til Avlsbruget i det Hele taget. Siden vi nu engang have overskredet Vrads Herreds Grændser, kunne vi gjerne betragte dette Herreds Qvæghold forst, og derfra