Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 437 dette Forslag ikke skulde vinde Herr Lund subsidialktec, at Sum Penge til Præmier for ethvert af hine Amter, og at Fortrinlighed. I Tilfælde af, at Vedkommendes Bifald, foreflaaer der maatte tilstaaes en tilstrækkelig et bestemt Antal Tyre og Koer i disse Præmiers Uddeling skulde overlades til forskjellige (komiteer af sagkyndige Mænd, der havde at besigtige Kreaturene og at lade dem indbrænde, i Tilfælde af, at de bleve erkjendte dygtige til O.væg- racens Forædling. Han mener, at Antallet af Tyre og K«ec og Præmierne for dem maatte bestemmes omtrent saaledes for hvert Amt: a) 10 Tyre, med Præmier i folgende Orden: 1ste Præmie 40 Rbd., 2den 35 Rbd., 3bte 30 Rbd., 4de 25 Rbd., 5te 20 Nbd., 6te 15 Nbd., 7de, 8de, 9de og 10de hver paa 10 Nbd., hvilke ialt udgjore 205 Rbd. b) 50 Koer, til hvis Belonnkttg med Præmier der formeentligt kun behøvedes 150 Rbd., hvorefter den samlede Sum kun kom til at belobe 1120 Rbd. Sporger man nu om Aarsagerne til, at Qvægavlen i en stor Deel af Jylland med Hensyn til Qvaliteten kan have tabt sig saa meget, da behove vi ikke at soge langt om dem. Bønderne i Almindelighed ikke blot mangle Kundskab og Erfaring i at bedomme, hvorvidt Qvceget er i Besiddelse af de fornodne Egenskaber til Racens Forbedring, men de ere tillige aldeles ubekymrede om denne vigtige Sag, og det Forste er vel ligefrem en Folge af det Sidste; de ere ligegyldige saavel i Valget af Koen at lægge til paa, som især i Balget af Tyren, de benytte til Springning, og dog er Dette af en storre Jndflydelse end Hunt, saasandt ellers Afkommen gjerne arter mere efter Faderen, end efter Moderen; det er dem kun maqt- paaliggende, at soge den ttcrrmeste Tyr, uden mindste Hensyn til, om den duer til Andet, eild netop til Artens Forplantelse, ja man kunde sige, om den endog er en Vanskabning. Folgen af denne Ligegyldighed er, at matt kan bereise en heel Egn, uden at træffe hos Bønderne een eneste £pr, der egner sig til Racens Forbedring, og paa hvilken man ikke kan udsætte mange og store Feil. Forbi- gaaer man nogle faa, enkeltstaaende Undtagelser, saa er det almindelige Forhold, al Bønderne byviks flane sig sammen om at holde en