Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
34 I Pastoratet: Mineta og Dallerup er der etableret et meget betydeligt Antal af jordlose Huse, hvis Beboere ret vel kunne flaae sig igjennem ved Træskomagen og Pottemageri, men tilsidst falde dog Mange Fattigvæsenet til Byrde. I Dallerup Sogn er det især Saaring By, der er stærkt udparcelleret, og det i meget smaa Parceller; thi i Dallerup By er der kun 1 Gaard, som har fra- skilt 4 Parceller, og ingen i Toustrup, da største Delen af denne By er Fæstegods under Frpsenborg. I det andet Sogn har Udstyk- ningen gjort storst Fremgang i Byerne: Linaa og Lavind; Par- celler paa 2—5 Skvr. Hrtk. ere de hyppigste, men fra Linaa er der ogsaa opstaaet 2 Boelssteder, hvert paa 1 Td. Htk. Derimod er der fra 3 Gaarde i Mollerup By kun fraskilt nogle faa Boels- steder ä 1 Td. Htk., og een Gaard er man nu ifcerd med at ud- stpkke i 4 Parceller; i Haarup By er kun een Gaard udparcelleret i flere Smaasteder; ogsaa i Skjelderup By findes der kun 2—3 udflyttede Parcelsteder, og af Skjelderup Nygaarde, der oprindeligt vare kun 2, er den ene senere deelt i 2 Steder. Sognene: Laaobp, Alling og Tulstrup ere endnu stærkere udparcellerede end det sidstnævnte Pastorat, og er end ikke Antallet af jordlose Huse i ethvert» af disse Sogne absolut storre, end hist, fna staaer det dog, forholdsviis betragtet, ikke tilbage, navnlig i Tulstrup Sogn. Det er interessant at bemærke, at der i 2 toet til hinanden grcrndsende Sogne kan være saa stor Forskjel paa Parcelleringsforholdenes Udvikling, som Læserne ville erfare af flere Exempler i Skanderborg Amt. Den Belæring, som man nærmest er berettiget til at uddrage af denne Erfaring, er: at man maa være yderst varsom med at tilregne Udstykningen Virkninger, hvori den enten flet ikke eller kun for en Deel er Skyld. Kun ved et fleeraarigt, meget omhyggeligt Studium as Localforholdenes Sammenhæng og Udvikling paa ethvert givet Sted, kan man blive istand til at fælde en paalidelig Dom over Udstykningens Fordele og Mangler, hvilke da i deres Mængde, Størrelse og indbyrdes Forhold ville vise sig ligesaa foranderlige, som de betingende Omstændigheder paa ethvert Sted ere forskjellige. Hvad vi her have yttret, finder sin Bekræftelse, naar vi betragte Forholdene i Pastoraterne: Rye og Ssnder-Vissing med <voer- . ---------- --....' - ---------------------