Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
459
Til Slutning, inden vi forlade Hornqvæget, endnu et Pac
om Qvægstaldene. Hos Bønderne ere de i Almmdelighed
snævre, mørke, lave, flet brolagte og flet forsynede med Lufttræk, kort
sagt i enhver Henseende usle og uhensigtsmæssige; meu heller ikke
paa de storre Gaarde har man, med Hensyn paa denne Sag, der
er saa vigtig for Kreaturenes Sundhed og Velvære, gjort saadanne
Fremskridt, som Exemplet af andre Lande kunde have foranlediget.
Dog maa Forfatteren nævne, at dcissuuigaards kyndige og driftige
Eier, der i det Hele taget har udfort betydelige Forbedringer ved
sin Gaard, navnlig ved at opbygge af Nyt cn grundmuret Lade og
en lignende Staldloengde, har indrettet sin forrige Ladebygning paa
holsteensk Maneer til en lys, luftig og rummelig Kostald for
108 Kreaturs, idet den er forsynet med Foderlo af stampet Leer
imellem begge Rader af Kreäture, der saaledes staae med Hovederne
imod hverandre indad imod Staldens Længdeaxe, og med murede
Vandrender, saa at Kreaturene beqvemt kunne vandes paa Stalden.
— Ogsaa ved Sophierilund findes et fortcinlig Kohuus, indrettet
paa holsteensk Viis.
B. Heste.
I Begyndelsen af dette Afsnit, hvor vi gave en Udsigt over
Besætningsforholdene i Skanderborg Amts forskjellige Egne, have
vi allerede viist, hvor og i hvilken Grad Tillæg eller Opdrcet af
Heste fittdec Sted, og man vil da have bemærket, at Drads Herred
er det eneste, hvor der ikke opdrættes Heste til Salg, dog med Und-
tagelse af dets allersydligste Deel, især Linderup Sogn. Der
staaer da nu kun tilbage, at omtale Hesteracens og Hesteavlens Be-
skaffenhed i Almindelighed, samt Hestenes Fodring og Rogt.
Hesteraeen i dette Amt er ikke saaledes forqvaklet, som Horn-
qvæget; vel have Endeel, tilskyndede fra mange Sider og paa
mange Maader, sværmet for Racens Krydsning med Fuldblod, men
denne Ruus er nu saagodtsom ganske overstaaet, oz Alle vende
kgjen tilbage til delt gode, kraftige jydske Race, der har vundet en
saa velfortjent 'Berommelse i Udlandet. Dog have vi her atter et
Exempel paa, hvorledes en god Sag maa lide, fordi den er bleven
flet iværksat. Fuldblodet er, efter kyndige Folks Mening, vel skikket
til Forædling af den jydske Hesterace, men da maa ogsaa Valget af