Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
459 Til Slutning, inden vi forlade Hornqvæget, endnu et Pac om Qvægstaldene. Hos Bønderne ere de i Almmdelighed snævre, mørke, lave, flet brolagte og flet forsynede med Lufttræk, kort sagt i enhver Henseende usle og uhensigtsmæssige; meu heller ikke paa de storre Gaarde har man, med Hensyn paa denne Sag, der er saa vigtig for Kreaturenes Sundhed og Velvære, gjort saadanne Fremskridt, som Exemplet af andre Lande kunde have foranlediget. Dog maa Forfatteren nævne, at dcissuuigaards kyndige og driftige Eier, der i det Hele taget har udfort betydelige Forbedringer ved sin Gaard, navnlig ved at opbygge af Nyt cn grundmuret Lade og en lignende Staldloengde, har indrettet sin forrige Ladebygning paa holsteensk Maneer til en lys, luftig og rummelig Kostald for 108 Kreaturs, idet den er forsynet med Foderlo af stampet Leer imellem begge Rader af Kreäture, der saaledes staae med Hovederne imod hverandre indad imod Staldens Længdeaxe, og med murede Vandrender, saa at Kreaturene beqvemt kunne vandes paa Stalden. — Ogsaa ved Sophierilund findes et fortcinlig Kohuus, indrettet paa holsteensk Viis. B. Heste. I Begyndelsen af dette Afsnit, hvor vi gave en Udsigt over Besætningsforholdene i Skanderborg Amts forskjellige Egne, have vi allerede viist, hvor og i hvilken Grad Tillæg eller Opdrcet af Heste fittdec Sted, og man vil da have bemærket, at Drads Herred er det eneste, hvor der ikke opdrættes Heste til Salg, dog med Und- tagelse af dets allersydligste Deel, især Linderup Sogn. Der staaer da nu kun tilbage, at omtale Hesteracens og Hesteavlens Be- skaffenhed i Almindelighed, samt Hestenes Fodring og Rogt. Hesteraeen i dette Amt er ikke saaledes forqvaklet, som Horn- qvæget; vel have Endeel, tilskyndede fra mange Sider og paa mange Maader, sværmet for Racens Krydsning med Fuldblod, men denne Ruus er nu saagodtsom ganske overstaaet, oz Alle vende kgjen tilbage til delt gode, kraftige jydske Race, der har vundet en saa velfortjent 'Berommelse i Udlandet. Dog have vi her atter et Exempel paa, hvorledes en god Sag maa lide, fordi den er bleven flet iværksat. Fuldblodet er, efter kyndige Folks Mening, vel skikket til Forædling af den jydske Hesterace, men da maa ogsaa Valget af