Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
461 skulle vi foreløbigt meddele, at Sagen ogsaa har været for i Steen- derne, idet der i October 1842, i det ottende Mode af den viborgst'e Stænderforsamling, foretoges tvende af Assessor Secher indgivne Andragender fra Randers og Skanderborg Amter, angaaende, at Stutteribesigtigelserne maatte vedblive og Antallet af Hingstpræmierne foreges, samt Præmier uddeles for Koer og Tyre. Men, efterat flere Medlemmer havde oplyst, at Betænkninger om denne Sag vare indhentede af Stutteci-Directionen fra samtlige Amtsraad, der havde erklæret sig for Præmiernes Vcdbliven, og at det derfor kunde ventes, at Megjeringen vilde indgaae herpaa, bestemtes med 31 Stemmer mod 19, at Comitee ikke skulde nedsættes. — De Midler nu, ved hvilke Hesteavlens Opkomst-formeentes at kunne fremmes, vare folgende: 1) Vaeddelob, dog ikkun i Sjælland og Fyen, for at Fuldblodshingster kunne fores ind i Landet og blive bekjendte, Ad- gang-en til deres Anskaffelse lettes, og for at gjore det muligt for private Hesteopdrættere, at faae deres Tillæg provet paa Banen. 2) Udsættelse af Landbeskelere for offentlig Regning. I Særdeleshed med Hensyn til Iplland, hvor der efter Alles Forklaring finder en stor Mangel paa gode Hkngster Sted, er dette forhen benyttede Middel atter anbefalet. — Hingsterne maatte, efter Nogles Mening, være af fortrinligt Halvblod og af et saadant Exterieur, som yndes af de jydske Hesteopdrættere. Ester Andres Mening kunde dertil anvendes Hi'ngstec af Frederiksborg Stutten'es gamle Stamme. I ethvert Fald maatte de udsættes paa en saadan Maade, at de ikke kom til at gjore private Hingstholdere noget Afbræk, altsaa imod sædvanlige Springpenge, saafremt de ikke — i Lighed med hvad der ffete med de i Aaret 1839 for kongelig Regning kjobte Hingster — kunde underhaanden eller ved Auction bortsælges til Private eller i alt Fald bortleies. Og er der i Forbindelse hermed yttret den Anskuelse, at Frederiksborg Stutteries Virksomhed burde udstrækkes derhen, at sammestedsfra kunde afgives gode Landbeskelere. 3) Stutteribesigtigelser. Ligesom det af Stænderforsamlingen i tlørreOyUant) tidligere er blevet indstillet, at Besigtigelserne, der ere ophorte for de ovcige Dele af Landet, maatte vedblive i denne Provinds, med den Forandring, at nogle flere Hingslpræmier uddeeltes,