Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
466
Hestenes almindelige Rogt er denne: de tages gjerne paa Stald
sidst i September eller forst i October. Om Vinteren fodres de
med Havrekjærv-Hakkelse, efter Juul gives dagligt en Givt Ho, og
længere hen paa Foraaret 2 Givter, især hvor der avles tilstrækkelig
Klover. I Hede-Egnene, hvor der avles kun Lidet eller Intet af
Havre, fodres Hestene om Vinteren tildeels med Nugkjærv-Hakkelse.
Sidst i Mai eller forst i Juni komme de paa Græs. Hestenes
Staldfodring om Sommeren er ikke almindelig, dog er det ikke
sjeldent, at i det Mindste eet Pac Heste holdes paa Stald en stor
Deel af Sommeren, eller Arbejdshestene tages ttib et Par Timer i
Middagsheden og faae da et Par Givter Grøntfoder af Vikker,
Vikkehavre og Klover, blandede i Hakkelse af tort Foder. Hos
Mænd udenfor Bondestanden er Hestenes Staldfodring hyppigere,
i det Mindste om Middagen i Arbeidstiden. Paa Ssbpgaard
staldfodres Hestene 6 ä 8 Uger af Sommeren, og faae da 3 Skpr.
Havre hver om Ugen, blandet i skaaren Rughalm. Mattrup-
Parcelgaard er det eneste Sted, hvor Forfatteren har truffet paa
Kartoflers Anvendelse som Hestefods i det Store. De gives i damp-
kogt Tilstand, men maae helst bringes i en svag Gjæring ved
nogen Tids Henstand med et passende Gjæringsstof, og vrages let
af Hestene, nnar de ikke ere udmasede. I de 3 Bintermaaneder:
December, Januar og Februar faae Hestene Kartofler i Forbindelse
med Straafoder og Ho, i den ovrige Deel af den Tid, de ikke ere
paa Græs, faae de Kartofler med Tillæg af gruttet Rug eller
Havrekjærne. Paa Rughalm og Ho maa der ikke spares ved denne
Fodringsmaade, men da ere ogsaa 3 Fjerdingkar Kartofler pr. Heft
cm Dagen nok. De dampede Kartofler maae måses, inden de
blandes i Hakkelsen, og være aldeles kolde, naar de gives. Hestene
have godt af at faae en Haandfuld Salt paa Foderet et Par Gange
om Ugen, eller ogsaa kan man hver Uge gnide Krybberne af med
Salt, hvilket Hestene da begjerligl flikke efter. Tjenestefolkene ynde
ikke denne Fodringsmaade, da den giver dem forøget Arbeide, især
med Krybbernes Neenligholdelse, hvilket er af stor Vigtighed. Som
sædvanligt, er det tjenligst for Hestene at fodres hyppigt, men med
Lidt af Gangen. For at vise, hvor billig Kartoflers Anvendelse til
Hestefoder er i Sammenligning med nubre Fodringsmaadcr, skulle