Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
466 Hestenes almindelige Rogt er denne: de tages gjerne paa Stald sidst i September eller forst i October. Om Vinteren fodres de med Havrekjærv-Hakkelse, efter Juul gives dagligt en Givt Ho, og længere hen paa Foraaret 2 Givter, især hvor der avles tilstrækkelig Klover. I Hede-Egnene, hvor der avles kun Lidet eller Intet af Havre, fodres Hestene om Vinteren tildeels med Nugkjærv-Hakkelse. Sidst i Mai eller forst i Juni komme de paa Græs. Hestenes Staldfodring om Sommeren er ikke almindelig, dog er det ikke sjeldent, at i det Mindste eet Pac Heste holdes paa Stald en stor Deel af Sommeren, eller Arbejdshestene tages ttib et Par Timer i Middagsheden og faae da et Par Givter Grøntfoder af Vikker, Vikkehavre og Klover, blandede i Hakkelse af tort Foder. Hos Mænd udenfor Bondestanden er Hestenes Staldfodring hyppigere, i det Mindste om Middagen i Arbeidstiden. Paa Ssbpgaard staldfodres Hestene 6 ä 8 Uger af Sommeren, og faae da 3 Skpr. Havre hver om Ugen, blandet i skaaren Rughalm. Mattrup- Parcelgaard er det eneste Sted, hvor Forfatteren har truffet paa Kartoflers Anvendelse som Hestefods i det Store. De gives i damp- kogt Tilstand, men maae helst bringes i en svag Gjæring ved nogen Tids Henstand med et passende Gjæringsstof, og vrages let af Hestene, nnar de ikke ere udmasede. I de 3 Bintermaaneder: December, Januar og Februar faae Hestene Kartofler i Forbindelse med Straafoder og Ho, i den ovrige Deel af den Tid, de ikke ere paa Græs, faae de Kartofler med Tillæg af gruttet Rug eller Havrekjærne. Paa Rughalm og Ho maa der ikke spares ved denne Fodringsmaade, men da ere ogsaa 3 Fjerdingkar Kartofler pr. Heft cm Dagen nok. De dampede Kartofler maae måses, inden de blandes i Hakkelsen, og være aldeles kolde, naar de gives. Hestene have godt af at faae en Haandfuld Salt paa Foderet et Par Gange om Ugen, eller ogsaa kan man hver Uge gnide Krybberne af med Salt, hvilket Hestene da begjerligl flikke efter. Tjenestefolkene ynde ikke denne Fodringsmaade, da den giver dem forøget Arbeide, især med Krybbernes Neenligholdelse, hvilket er af stor Vigtighed. Som sædvanligt, er det tjenligst for Hestene at fodres hyppigt, men med Lidt af Gangen. For at vise, hvor billig Kartoflers Anvendelse til Hestefoder er i Sammenligning med nubre Fodringsmaadcr, skulle