Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

" ft; &R- 491 htder, er en Selvfol-ge. Anflaaer man den Tid og Arbekdskraft, der er fornoden for at befordre Varerne 6—7 Mile bort, i Penge, saa bringer Varernes Afsætning i Kjobstaden Producerlterne fim en ringe Fordeel, for ei at sige flet ingen. Men saa ugunstige Local- forhold maatte indeholde en stærk Opfordring til at forbedre og fuldkommengjore de forhaandenværende Communicationsmidler og anlægge nye, hvor de behøvedes, for derved paa en indirecte Maade at formindske Afstanden imellem Oplandet og Kjobsladett. Dog, i denne Henseende staaer vort Fædreland i det Hele taget overmande meget tilbage; hvorfor skulde da netop Skanderborg Amt være kommen videre, end de fleste øvrige Egne i Landet? — Hvad nu forst Deiene angaaer, da fole vi just intet Kald til en omstændelig Skildring af deres Beskaffenhed, skjondt vi have gjort Bekjendtskab med en temmelig betydelig Deel af dem, men en kortfattet Charac« teristik af Veiene i Almindelighed maa dog ansees for at være paa sin rette Plads her. Naar vi undtage den fortrinlige, af Vei- eller Ingenieurcorpset anlagte, endnu desværre kun halvfærdige Chaussee imellem Horsens og Aarhuus over Skanderborg, ere Veiene i Voer-UImr Herreders Jurisdiction i det Hele taget middelmaadige, især mange af de miudre Biveie eller Sogneveie, men i Hjelmslev- Gjern Herreders Jurisdiction culminerer Veienes Slethed, den gaaer der paa sine Steder (især i Gjern Herred) til c« Yderlighed, som, mildest talt, maa kaldes utilladelig, saafremt ellers en Veis Hoved- bestemmelse er, at den skal befarcs. Dog, naar vi have indbefattet (Bjevti Herred under dcune velbegrundede Dadel, saa maae vi derfra undtage den nordlige Deel, som indtages af Grevskabet Frpsenborg, thi saasnart man kommer ind paa Frpsenborg- Birks Grund, da bliver Forholdet anderledes, da træffer man overalt velanlagte og velvedligeholdte Veie, der danne at smuk Modsætning til de andre. Gjentttmkrydsec man nu Tyr sting og Vrads Herreder, hvor decks det skarpsandede Jordsmon, deels Egnens længere Fraliggcilhed fra Vderverdeneit kunde tale til Undskyldning for Veienes ringere Godhed, saa moder man i det Hele taget Veie, som maae kaldes ret gode, især tMixr tilbørligt Hensyn tages til de naturlige Vanskeligheder, der umuligt kunne ryddes aldeles tilside. Ikke faa Steder er det forefindende Leer benyttet til at bode paa det sandede Jordsmon,