Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41 Voerbjerg Byes Gaarde (hver paa 4 Tdr. 2 Skpr. Hrtk.), et Par Gaarde i Unbevup By og et Par Huse k Torp By. Her bar man drevet Udstykningen vidt, og det i meget smaa Parceller, ligesom der og er opfort en forholdsviis temmelig stor Mængde Huse uden Jord. For blot at ailfore et Exempel, da er der bygget 2 Parcelgaarde i Underup Sogn paa en Mark, der tilhorer Gaarden Nialdal, som selv er beliggende i Gstbirk Sogn. Fol- gerne af disse hyppige Udparcelleringer ere her sørgelige, nemlig et med Gamle, Svagelige og Born stærkt bebyrdet Fattigvæsen, saa at Fattigbidraget pr. Td. Htk. bliver meget betydeligt, nemlig: t Skp. Nug, I Skp. Gryn, * Skp. Malt og 3 Mark i Penge. Men herved maa man dog bemærke, at disse Sogne i del Hele staae meget tilbage i Udvikling, saa at Fattigdommen vel for en Deel ogsaa kan tilskrives andre Aarsager, end netop Udstyknittgen. — I det sydligere store Pastorat: Hvirring og Hornborg, har saaledes Udstykningen ikke havt mindre Fremgang, end hist, og dog klages her ikke over noget særdeles betynget Fattigvæsen. I Hvirring Sogn er intet Fæstegods, undtagen nogle faa Huse, og i Hornborg Sogn findes, foruden et Par Fæstehuse, kun 6 Fceste- gaarde, af hvilke de 3 hore under Rosenvold i Veile Amt, og de ovrige 3, som tilforn horte under Hovedgaarden Rask, ekes nu af Herr Forligelsescommissair Frich til Rosenlund i Hvirring By. Antallet af Smaasteder paa 2—5 Skpr. Hrtk. er her betyde- ligt foroget ved Salg af en Mængde Parceller; derimod er An- tallet af jordlose Huse, som tilforn især i Hvirring Sogn ikke var ringe, meget formindsket, idet de ere nedlagte paa dem nær, som beboes af Haandværksfolk, der have tilstrækkeligt Erhverv. Denne Omstændighed kan man vel med Grund tiiffrive, at Fattig- væsenet i dette Pastorat ikke er uforholdsmæssigt bebyrdet. — Den i Hvirring Sogn liggende Hovedgaard Rask er een af de faa i dette Amt, som ere udparcellerede, dog kun for en Deel. Den har nemlig i 1819 afgivet 16 Tdr. Hrtk. i mindre Parceller, men dens tilbageblevne Areal er ftort nok endnu. Det var onffelkgt, om mange Hovedgaarde havde fulgt dette Exempel, istedetfor at labe storste Delen af deres tilliggende Areal saagodtsom ubenyttet, men det er, som sagt, tun skeet med faa, og saaledes som Tingene