Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

531 h^r sa a led es været udsat for Vestenvindens hele odelæggende Magt, imod hvilken den i ,en Afstand liggende Bondegaard kun kan have ydet et svagt Værn. Deil nuværende Eier agter, maaskee alt til næste Aar, at benytte den heldige Localitet til Anlæg af en Have eller Plantning, hvortil ben vil være saa meget mere skikket, som Jordbtittden er god, muldrig med underliggeitde Leer. Ved Store-Hamuiergaard i Hammer Sogn forefindes en Have paa 4 Skpr. Land, som striver sig fra den Tid, Gaarden var udeelt. Er saaledes den nuværende Eier, Sogttefoged peber (Christensen, end ikke Skaberen af deilne Have, saa tilkommer der ham bog i fuldt Maal Nos for den Orden og Reenlighed, den overalt fremviste ved Forfatterens uventede Vesog paa Stedet, og for den Omhu, hvormed han dyrker ikke blot Kokkenurter og Frugter, men ogsaa endeel Zikrplanter. Disse ere de eneste Steder i hele Amtet, som frembyde Exem- pier paa en mere eild almindelig Interesse for Havevæsenet hos Bondestanden; men Forfatteren troer, at de ere tilstrækkelige til at godtgjore det Ubegrundede i den ovenanførte Undskyldning, som man hyppigt horer af Bonden, at nemlig hans Markarbeide ikke levner ham Tid til at passe en Have. Eil opmærksom Læser vil maaskee allerede have bemærket, at. noesten alle de Mænd, der her ere nævnte med Ros for deres Havedyrkning, ere tidligere i dette Skrift frem- hævede som kyndige og driftige Agerbrugere, der have sat større eller mindre Forbedringer ivccrk. Den eneste Undtagelse herfra er nemlig den forrige Eier af Nedergaard, som har gjort sig fortjent den betydelige Plantning, som findes der. Men da bciine Mand er bob; ere vi efter Reglen ‘vie mortuis nil nisi hene” pbgtkge til ogsaa at tænke os ham som en dygtig Avlsmattd, der ikke forsomte sin Mark for at plante og opelske ttogle tusinde Træer, og saaledes kunne vi godt lade ham træde i Række med de Dvrige. Maa nu ikke den Tanke paatrænge sig Enhver, at snarere Ulyst, end Mangel paa Tid, snarere Sløvhed, end Mangel paa Kraft, er Lkyld i, at Havevoesenet er saa forsomt af Bondestanden, sideil vi træffe de bedste Haver netop hos dem, som ogsaa i Agerbruget staae som Monstre for Andre? 34*