Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

538 skyldes Herr Pastor Ammen, den værdige Olding, hvis Fortjenester vi for eir Deel allerede tidligere have havt den Glæde at omtale. Da han, for nu næsten et halvt Huudrede Aar tilbage, modtog sit nuværende Kald, stod Havedyrknkngen der i Egnen, som næsten overalt, paa det lavest mulige Udviklingstrin; men ved at foregaae sin Omgivelse med sit lysende Exempel, ved at opmuntre ikke blot med Raad og Undervkksnkng, men ogsaa ved uegennyttige Gaver, lokkede han efterhaandeu sine Sognefolk til at lægge sig efter alle- siags Haveurterä^Dyrknittg, og har da ogsaa ved sine utrættelige Bestræbelser endelig bragt dem saa vidt, at de nu almindeligt kunne fremavle de fornødne Madurter i egne Haver, om det eild ikke skeer i den Mængde, at de ved Salg kunne gjore sig nogen Fordeel derved. Aldeles af Nyt anlagde han ved Præstegaarden 2 Haver, tilsammen paa 10 Skpr. Lands Størrelse, og forbedrede delt af Naturen temmelig ringe Jordbund ved Gravning, Mergliug og Gjodffttittg, Her dyrkede han nu ikke blot de almindelige Kokken- urter og Rodfrugter, meit ogsaa flere sjeldnece Arter, som ikke tilforn vare sete endog i en vid Omkreds, blandt hvilke Forfatteren kun skal udhæve de saakaldte „underjordiske Kaalrabi" eller Rotabaga og et udmærket Slags store Charlottelog, som for hans Tid vare ubekjeudte ikke blot i Iplland, men ogsaa i Fpen og Sjælland, og som den daværende botaniske Gartner i Kjøbenhavn, hvem en Prove blev tilsendt, feilagtigt antog for perleløg. Meit han frem- elskede ikke alle disse Naturens herlige Gaver for sin ege« Mund alene: dette var tværtimod el Bihensyn for den tarveligt vante, patriotiske Normand. Han lod sig ikke noie med at vise sine Sognefolk, hvad Flid og Lyst formaaer at udbringe endog af den middelmaadige Jordbund, han lod det ikke være nok, at veilede og undervise dem i den rette Fremgangsmaade ved Dyrkningen nf alle disse nyttige Voexter, net, han kjendte Bonden altfor vel, til at han kunde troe, at Saadant alene var tilstrækkeligt til at faae ham til at lægge Vind paa Haveurters Dyrkning. Han vidste af sørgelig Erfaring, at den simple Bondemand maa ligesaameget lokkes, som drives til sit eget Bedste, og derfor fljeukede han med opoffrettde Welvillie Enbver de fornodne unge Bæxter til Udplantning, og i rigeligt Maal alleflags Fro til Udsaaeuing i deres Haver, derfor