Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

_______ ______ _________ 565 modtog Kongen et Tilbud af Gaardmand Lauritz Søbpe, hvorved denne Mand, der sad med ringe, vidtstrakte Jorder, og havde store Skatter at yde (af 6 Tdr. Htk.), havde foreslaaet at afstaae til Kongen største Delen af sit Areal til en Plantage for Naaletræer, imod derfor at blive det Meste af sit Hartkorn qvit. Derefter bestemtes c. 268 Tdr. Land til Jndfredning, og Indhegningen be- gyndtes 1811, efter Sigende, ved Hjælp af endeel Soldater og et Par Underofficerer, der vare tagne tilfange af Englænderne paa Den Anholt, men igjen løsladte paa den Betingelse, ikke mere at tjene i denne Krig. Skjondt Jnddigningen forst fuldendtes 1815, da Terrainets lose, sandede og tillige stærkt bakkede Jordsmon lagde den mange Hindringer t Brien, var Saaeningen af Plantefro i Lyngheden allerede paabegyndt i 1811. Plantagen, der indesluttet err lille So, Igel-So, og strækker sig imod Dst lige ned til Lpstrup-Aa, ansattes til Hartkorn: 4 Tdr. 3 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. af Ager og Ettg, samt 2 Fdkr. Skovskyld af et lidet Egekrat. Resten af Hartkornet lagdes paa Gaarden, der udflyttedes fra den til Plantning bestemte Grund til de 20 Tdr. L., der vare Gaarden tillagte som Tjenestejord, idet L. Søbpe var ansat som Opsynsmand ved Anlæget. Bed den nye Matriculs Indførelse skal dog Plantagens Hartkorn falde bort. Plantagens indfredede Areal (Tjenestejorderne uberegnede), ud- gjor 218 Tdr. L. 2000 Al. Deraf er bevoxet med Naaletræer 131 Tdr. L, 3832 Al. Jorder, som ei ere tklcultiverede 39 — - — Lavhede, utjenlig til Cultur . . 66 — 11617 — Mosebund ___________________.......... 4 — 5955 — Soplan _________________......... . . 6 — 8566 — ialt 248 Tdr. L. 2000 Al. Af de 131 Tdr. L., der ere bevoxede med Gran og nogle Lærke-, Birke- og Fyrretræer, ere c. 100 Tdr. L. godt bevoxede, hvorimod Resten træilger til Udbedring. Ihvorvel Granernes Frem- vært gaaer meget langsomt, især i det forfte Aartk ester deres Ud- plantning, faa mægte de dog, hvor Jordbunden blot er ttogenluilde tjenlig, at trodse Climatel, eller, hvorpaa det mest kommer an