Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 590 kostn'-'üerne neppe belobe 50 Nbd., er Skovens nuværende Værdi over 50,(XX) Rbd. Mett denne vil bestandigt foroges, thi fra en i Skoven med 4 Lpd. Raaletræ - Fro grundlagt Plattteskole er der allerede udplantet over 20,000 Gran-, Lærke- og Fyrre-Planter, og Plantningen skal aarligt fortsættes, da flere hundrede Tdr. / ere skikkede til at tilcultkveres. - Det samlede Fredskovsareal' af disse 3 Skove er da over 2600 Tdr. L., af hvilke de 1750 Tdr L- ere bevoxede med en skjon og kraftfuld Bogebesrand. *Mkn desuden ligger i dette Sog« Rye - Mølle« Bøgeskov paa 134 Tdr. Land, og en fraskilt Parcel deraf paa 50 Tdr. veh Navn Hsiriisbsge, som tilhorer en Mand as Them By. Der staaer nu kun tilbage nt omtale Vrads Herred med Hensyn lil dets Lkove og Plantninger; men, efter hvad vi have aiisort i Indledningen til dette Afsnit, er der her ikke Meget at v.nte af nogen af Delene. Naar man ikke vil kalde endeel ofte let betydelige Kratstrækninger, der maaskee ved omhyggelig Fredning endnu kunde blive til Noget, for Skove, da sindes egentlig Skov kun i Herredets nordligste Deel, Them Sogn. Foruden Silke- borg ^5 kove, som vi allerede have omtalt, ligger her den store forhen storre Salten - Skov (i 15 Stykker), som indeholder et Fredskovsareal af 568 Tdr. Land, hvoraf 510* Tdr. Land ere skov- bevoxede og Resien Lyngsletter eller Agerjord. Hvad Plantninger angaaer, da have Læserne allerede lært at kjende den store kongelige Plantage palsgaard i tTøm - S nede Eegn, og det mindre Filial-Anlæg, Suabegaard i Vrads Sogn; der staaer da kun tilbage at omtale de Plantninger, som mulkgviis maatte være foretagne af Private. — I Nørre-Snede Sog» er der, foruden nogle Plantninger i Præstegaardshaven, iværksat Ud- plantning af Raaletroeer ved 2 Bontergaarde, nemlig ved d^eder- gaarden paa Grettrup-Mark og ved en Iens Jensen tilhørende Guard i deordvig. Da Plantningen ved den førstnævnte Gaard staaer i noke Forbindelse med Opelskningen af Frugttræer sammesteds, have vi allerede omtalt denne Sag i det foregaaende Äfsnit. Hvad derimod deri anden Gaard betræffcr, da har Eieren i de sidste Par 'Hat der plantet nogle tusinde Stkr. Gran-, Lærke- og Ilffetræer, samt endeel Weymouths-Fyrrer. — Endvidere har Eieren as Store-