Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
601 bliver gjcnnemskaaret; denne Gaard har saaledes ikke blot et rigeligt Torveskær, langt over dens Forbrug, men Torven er ogsaa af en faa fortrinlig Bonitet, at den ikke trænger til Mtning, og i et enkelt Lag saa teet, at den kan afgive særdeles brugbare Smedekul. Gaardens Eier lader sine Torv skære paa Accord, og betaler da Tusindet af 11 Tommer lange, 7 Tommer brede og 4 Tommer tykke Torv, leverede færdige til Hjemkorsel, med 21 Skilling. I de nordvestlige Sogne, Skaarup og Tvilum, ere mange Moser rige paa Levninger af flere Arter Træer, blandt hvilke især udhoeves Elletræer og Grantroeer, men da Lector Steenstrups Undersøgelser af mangfoldige Localiteter har gjort den sidstnævnte Arts Forekomst i vore Moser hoist tvivlsom, er det rimeligst at antage, at det her, som overalt andetsteds, er Fyrretræer, som ere forvcxlede med Gra- ner. Rigtigere er derimod den Erfaring, at de Torvelag, som inde- holde Ellerodder, ere kun af flet Bonitet, eller dog ikke saa gode, som de Lag, hvori Fyrrenes Levninger ere begravede; thi om Torve- lagene gjcelder det Samme, som der viser sig ved Steenkullagene, nemlig: at Boniteten ligefrem ftaaer i Forhold til deres Alder oz det Tryk, hvorfor de have været udsatte. Da nu Fyrrens Ud- bredelse i vore Moser altid er ældre end Ellens, saa mane ogsaa de Torvelag, som indeholde hkin, være tættere og bedre end de Lag, hvori Ellerodderne forekomme. I 'Voer Herred er der ringere Torveskær, end i de foregaaende Herreder (især Hjelmslev Herred), thi her træffe vi hele Sogne, som neppe have Torv til tarveligt Huusbehov, og hvis Torvemasse ovenikjobet ofte er af en maadelig, svovlet Beskaffenhed. Disse Sogne ere: Rattrup, Mrritzlev, og, skjondt ikke i saa hoi en Grad, Tolstrup, endvidere Gangsted og Ssvind, og endelig tTebel og Væl;v. Især i dette Sogn er Tørvejorden sjelden og, hvor den findes, flet og svovlet, saa at Beboerne maae ksobe endeel Brændsel fra andre Sogne; men en god Hjælp i Noden have de dog i Steensballegaards Skove, hvis Eier med stor Liberalitet tilstaaer enhver af sine Bonder et Par Læs Brændsel om Aaret uden noget Vederlag. tTebel Sogns Torv er noget bedre, om den end er langt fra at være god, og Byerne Nebel og Bleld ere noget bedre forsynede, end Pastoratets øvrige Byer. Der er