Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

615 Fiskeretten tilhorer de tilstedende Grundekere af Byerne: Blegind, Fregerslev, Stilling, Gram, 'Vitved, Fastrup og Solberg af Thiset Sogn i Aarhuus 2(mt, men den benyttes saagodtsom flet ikke, og som Grund derfor paaskydes, deels at Landbruget kræver alle Hænders Hjælp, deels at Soen enten er saa særdeles dyb, eller paa grundere Steder saa belemret med store Stene, at Brugen af Vaad bliver umulig. Alligevel bevise enkelte Forsog af Sognepræsten i Blegind disse Paaskuds Ubetydelighed, thi han har faaet rige Dræt af store Brasen. At Fifleriet i Skanderborg - So og de nærliggende mindre Soer tilforn, nemlig under Slottets Velmagtsdage, har været en Gjenstand for langt større Virksomhed end nuomstunder, er utvivlsomt. Saaledes sees det paa 96de Blad af Resens „Danske Atlas", hvor Skanderborg med sine Omgivelser fremstilles, at der til Fiskens Opbevaring har været bygget et ftort Hyttefad tæt Vesten for Vindebroen, der forte fra Byen til Slottet, i den Deel af den store So, som nu kaldes Henning-So. — Fiskeriet tilhørte i gamle Dage naturligviis Kongen, og finder man, at der da var ansat en Fiskemester. Herom faaer man Oplysning i et Document, der er aftrykt i Catcchet Larl Hansens Beskrivelse af Skanderborg, 1833. Slotsfogden Hieronymus Pfahl, der tillige var Fiskemester, havde tilladt 2 Bonder af Vvolb By, „at sætte en Ruse for den Bæk, som lober ud af den nye Dam (Trind-Sø?) i Skander- borg - Ss og kaldes Gundebæk, og at drage for samme Bæk med et Dragjern efter smaa Fisk", imod at de aarligt skulde give I Rd. til Kongens Kasse ved St. Hans - Dag. Denne Afgift havde de kun betalt det forfte Aar; siden var den bleven dem ester- given as Pfahl, for at de fiulde have Opsigt med Hans kongelige Majestæts Damme. Men dette Fiskeri blev dem forbudt for Frem- tiden, og Aaret derpaa udstedte Amtmanden, (Lorfitz Trolle (ud- nævnt 1665), Ordre fra Rjobenhavn, at Ingen skulde være Fiskemesteren „behjælpelig" at fiske paa nogen Maade, og at heller ikke han maatte fiske uden efter nærmere Ordre. Medens Fiskeretten i de smaa Soer nutildags tilhorer Eieren af den dem omringende Dprehave, er den paa den store So for- deelt imellem de tilstødende Grundeiere, nemlig: Dyrehavens Eier,