Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
 631 i Maskerne. De bindes oprindeligt til en Cængde af 60 Favne, men ved at flaues o: bindes til Garntcrllene bliver deres Længde kun 40 Favne. Fiskeriet med disse Garn foregaaer paa 2 Maader, enten saaledes, at Aborrerne af sig selv gaae deri, eller saaledes, at de drives deri. - I forste Tilfælde sættes Garnene i lige Linie i Soen, ligesom de forhen beskrevne Vidgarn sættes i aabent Vand, og, da Aborrerne gaae imod Vinden, sættes de med Sonden-Vind paa den sondre Side og med Norden-Vind paa den nordre Side. Er Vinden derimod østlig eller vestlig, sættes Garnene paa adskillige visse Steder ude i Soen, hvor der ere Lavninger eller smalle For- dybninger imellem Grundene, og da saaledes, at Enderne af eet eller flere sammenbundne Garn staae op paa Skaarerne af de Grunde, der indeslutte Fordybningerne, thi der soge Aborrerne mest til. Garnene sættes om Aftenen og optages om Morgenen, men i Sommerens Varme sjeldnere, for ikke at lide formeget ved For- raadnelse. Om Foraaret, især i April, naar Aborrerne gaae paa Leg, trække de i talrige Skarer ned i Vester-Soen og lege paa Grundene: Garnene udsættes da der, og er det ikke for stærk Blæst, pleie Fiskerne da at fange betydelige Mængder. — Naar Isen om Vinteren bryder op, ile Fiskerne med at faae deres Garn i Soen, thi, kan Vinden da drive nogle Iismasser over dem, pleie de at give en rig Fangst af Aborrer og Skaller. Enten nu Fiskene soge Skjul under Isen og derved falde i Garnene, eller de jages i dem af Skræk over Iismassernes Knagen og Stoden mod hverandre — dette er vel umuligt at afgjere med Bestemthed. Et Interessentskab kan, under saadanne Omstændigheder, ofte paa 4—6 Garn fange 5—6 Lpd. Fist i een Nat, ja enkelte Gange har man endog fanget ligesaa meget paa eet eneste Garn. Den anden Maade, man anvender for at fange Aborrer t Garn, er at drive dem deri eller „jage", som det kaldes i Kunst- sproget. Dette fleer kun i stille Veir og i Sommerens Varme, naar Fisken gaaer op paa de hoie Grunde. Disse ere egentlig Landgrunde, som række 200—400 Favne ud fra Landet og have paa de hoieste Steder kun iz å 2 Favne Vand: her voxer en stor Mængde Ræer, som naae lige op til Vandfladen. Da Aborrerne i de varme Sommerdage gaae ind i disse Ræer, sættes Garnene