Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
645 omtrent vil udkomme efter Gjenttemsiu't af flere Aar, og medtages Renterne af Anlægs-Capitalen (5000 Rbd. til 4 pCt.), som ud- gjore 200 Rbd., faa bliver den aarlige Udgift ved Aaleværket i det Hele: 360 Nbd. Vi skulle nu betragte, hvilket Udbytte det giver. Ligesom en Sostad, nnar den er vel situeret, maa have en Om- givelse, et Ovland, hvis Natur -Frembringelser fra alle Sider kan tilstromme den og igjennem den udfores lil andre Steder og Egne, saaledes maa ogsaa et Aalevcerk, naar det stal give et klækkeligt Ud- bytte, være beliggende paa et Sted, hvorhen Vandet af mange Seer, Aaer eller Bække nodes al soge. Thi paa flige Steder ud- klækkes Aale-Yngelen, og jo rigere paa Mudder og Grode de ere, desbedre synes Aalen at trives der. Mængden af Aal, man kan vente at fange i en Aalekiste, vil altsaa være afhængig af de oven- for værende Vandlobs Beskaffenhed og Udstrækning; de ere ligesom dets Opland, hvis vi tor anvende denne meget uegentlige Vettævnelse. Uildersoger man nu Forholdene med Hensyn paa Silkeborgs Aale- væek, faa synes det særdeles heldigt situeret, da det behersker Strøm- men opefter igjennem flere store Soer lige til den nu næsten ud- torrede Gammelgaards- Alle de Aal decfor, som forlade disse frugtbare, groderige Udklækningssteder, maae paa deres Vei til Havet passere Silkeborg, hvor storste Delen da bliver anholdt, hvis ellers Aaleværket lukker tilstrækkeligt for Aalobet. Alligevel er Fiskeriet taget af i de senere Aar, og det endog i en meget betydelig Grad, men at angive Aarsagen dertil, er endnu ikke tilfredsstillende gjort af Nogen, og hvor vanskelig denne Opgave maa være, kan man flotte sig til, naar man betænker, at vor hele Kundskab om dalens Livsvirksomhed eller Levemaade saagodtsom begynder og ender i Aalekisten. Det kan ikke være den stadige Fangst af Aal i Aale- kisterne igjennem en lang Række af Aar, thi da Aalene derved blot anholdes paa deres Vandring til Havet, vilde deres Bortgang alligevel formindske Beholdningerne i de store Soer. Heller ikke kan man, som Nogle have villet, soge Aarsagen deri, at Aale-Pngelen forstyrres og ødelægges ved den hyppige Stikning med Stager i Bunden ved Aabredden, under Pramfarten mellem Silkeborg og Randers; thi deels er selve Aaens Bund neppe det Sted, hvor den spæde Pngel udvikler sig og voxer, — dette maa nemlig snarere soges i