Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
647 hvorover Godset har uindskrænket Rettighed, kunde man ikke generes af gjenstcidige Lodseiere; — i det Mindste var Sagen nok et Forsog værd. De omboende Bonder derimod af Linaa, Them og 2\ye Sogne drive et ubetydeligt Fiskeri, uden Plan og uden Orden. Det er især Smaamændene, der ved denne Beskjoeftigelse skaffe sig et ringe Erhverv eller et Bidrag til deres Underholdning, og de Fangemaader, fom anvendes, frembyde derfor saa mange Forffjellig- hedec, som Fiskernes Indfald, Sædvaner eller Færdigheder ere istand til at medfore. Nogle udlægge Aaletraade, Andre Aalekurve af flettet Riis (Aalekuber). Medesnoren seer man kun yderst sjeldent brugt, men af og til kolber man Gjedder og Aborrer, en Fangst, der i de senere Aar kun har givet et maadeligt Udbytte. I Foraars- ncrtterne blusses med en brændende Lyngkost for Gjedder, hvilke da staar saa nær oppe under Bandskorpen, at de kunne slanges eller hugges med Lyster. I almindelige Ruser fanges, især i den vestlige Ende af Bras-S§, store Gjedder; de falde hyppigst i Marts og April Maaned. Ogsaa sætter man fine Garn i lodret Stilling for Aborrer og Gjedder, hvilke let forvikle sig i deres Master. Man seer heraf, at det især er Aalene, Gjedderne og Aborrerne, der maae holde for, men foruden disse Fiske-Arter indeholde Soerne ogsaa Skaller i ftor Mængde, endvidere Brasen (Bredfisk) og enkelte Suder, Millinger og Horker. Fiskeretten i Guden-Aaen nedenfor Rye-Mslle og omkring himmelbjergets Fod, saalangt som den saakaldte Erevesbov rækker, tilhorer det Interessentskab, som eier Skoven, men afbenyttes flet ikke i det Storre. Indtil for 2 Aar siden var den ^bortforpagte for 30 Nbd. aarligt til en Bonde i Lavind, der fangede endeel af de almindelige Slags Fiff. Nuomstunder drives kun Smaa- fisteri af Huusmænd, der snart mede, snart kolbe, ja vel ogsaa skyde endeel Gjedder om Foraaret eller stikke dem med Lyster. Fra 2\ye;tTiøUe op efter, igjennem Mølle-Sel, den tilflydende Ved-Sø og Guden-S/S, lige til den vestlige Ende af Mos-Ss, hævdes Fiskeretten af hiin Mølles Eier, der ogsaa undertiden drager Fordeel deraf, foruden den betydelige Gevittst, det ved Mollen an- lagte Aaleværk giver af sig. Dette Aaleværk er 32 Al. bredt over Stigbordene, og 16 Al. fra Hækkerne til Stigbordene, og disses