Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

56 Herredets Navn. Personer. Familier. stne^pa? hv?r Familie. Doer______________ 10158. 2028. 5,01.*) Gjern ____________ 7020. 1430. 4/jl H-elmslev ________ 5808. 1198. 4,85* ^rat)S................ 5175. 1011. 5,12. 9?im______________ 4103. 833. 4 93 Testing __________ 3897. 755. 5,16.' seer da heraf, ar man, ligesom ved Kjobstadbefolkningen, kan antage i Gjennemsnit o Personer paa hver Familie; da For- holdet for Herrederne: Tyrsiing, Vrads og Voer er lidt storre og for de 3 Vorige lidt mindre. Det samme Forhold udkommer »aar Familiernes Totalsum 8371 divideres ind i Amtets samtlig! Folkemængde, thi Qvotienten bliver da ikke engang 2 Hundrededele storre end 5. For endnu lettere at oversee, i hvilket Forhold Kjob- stædernes og hvert Herreds Folketal staaer til hele Amtets, give vi her disse Tal udtrykte i Procenter: )?oer Herred 21,19 pCt. — Gjern Herred 16,72. — Hselms- lev Herred 13,83. — Vrads Herred 12,32. — Nim Herred 9,78. —- Tprsting Herred 9,28. — Kjobstædeme 13,87. — Hertil fete vi endnu, at Amtets Befolkning udgjor næsten 1,3 (13,07) af hele Befolkning, eller 7,6.5 pCt., og henved s\ (30,55.) nf hele det egentlige Danmarks Folkemængde, eller 3,27 pCt. af langt storre Interesse er det, at sammenligne for- fijellige Egnes Befolkning med Hensyn til deres resp. Areal, thi alene en saadan Sammenligning kan sætte os istand til at domme om, hvorvidt en Landsdeel maatte være mere eller mindre befolket end en anden. Vel opgives nu i Indledningen til Tabelværkets ___________________ *) Forfatteren haaber, at Jngcn vil blive forskrækket over eller tage Forargelse af, at der her tales om Hundrededele af en Person- — flige Brøker fører nemlig Regningens Noiagtighed med sig. Skulde Dette imod Forventning være Tilfældet, da behøver man blot at multiplicere Forholdet med 10O, hvorved der da paa 100 Familier kommer til at gaae 501 Personer i Voer Herred, 491 s Giern Herred, 485 i Hjelmolev Herred o. s. v.