Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
675
kan Stampemollen, der gaaer hele Vinteren og meget ofte om
Sommeren, fortjene 3 Nbd. i Døgnet.
I tT.int Herred har den ene Stampemølle, Rlaks-Mølle,
fom er forbunden med en Meelmolle, staaet i Hvile i et Par Aar.
Antager man, at Afgang og Tilgang af Valkemoller i Skander-
borg Amt omtrent holde hinanden Modvægt, saa fortjenes aarligt
ved Valkningen af hine 95,700 Alen, beregnet til ben sædvanlige
Priis af 11 Sk. pr. Alen, c. 1500 Nbd.
b) De vegetabilske Stoffers Foreedling.
1. I chemisk Henseende.
1. Træforkulling.
Denne Industri drives især i Sognene: Them og Rye,
men ogsaa, skjondt i ringere Grad, i Dover, Venge, Lina«
(Silkeborg-Gods), Sender-Vissing og Dinding; thi den er
naturligviis knyttet til de Egne, der ere rige paa Skov. Kul-
bræridenet udfores om Sommeren, mest af Huusmoend, som om
Vinteren beskjæfrige sig med Træskomagen eller andre Trcearbeider.
Da det saaledes ikke er udelukkende Erhvervsmiddel for Nogen,
finde vi ingen Kulsviere særskilt opforte for Skanderborg Amt
i det statistiske Tabelvæck. I Them Sogn er det især Smaa-
mændene af Byerne: Them og Salten og Parcellisterne i den
ryddede Salten - Skov , der give sig af med at brænde Trækul,
hvortil især anvendes det mindre Træ, Grenene af Toptræet deels
af Sognets egne Skove, deels af hvad der kjobes i Silkeborg-
Skove. Foruden disse Skove afgive ogsaa de udstrakte "Rye-Skcwe,
Dinding- og Velling-Skcwe, Addit- og Sønder-Vissing-Skove,
samt de mindre Skovpartier i Sognene: Dover og Venge, Smaa-
træ i rigelig Mængde til ForkuUing, medens Stammerne og de
sværere Grene forarbeides til Træfkoe og andre Trævarer. Dog etr
Kulsvieriet aftaget meget i de senere Aar, især i Dover og Venge,
som en naturlig Folge af Skovenes utilbørlige Oprydning. For-
kullingen fleer i kegledannede Miler, som dannes af Grene, der ere
huggede i Stykker af en passende Længde. Milerne, der ere af de
saakaldte „staaende", ere omhyggeligt tildækkede med Græstorv, for
at hindre Træets Forbrænding til Aste; de tændes fra Midten
43*