Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 677 give Stederne med endnu større Noiagtighed, da er det især ved Tømmerby i Them Sogn, ved Vipskovs hoitliggende og en stor Deel af Aaret torre Mose i *vrads Sogn, ved Nordvig og i de seuere Aar ved Palsgaard i d^srre-Snede Sogn, at Torve- forkullingen drives i det Storre. De tættere, dybere liggende Lag af Klynetorv anvendes helst til Forkullmg, men naar Kullene skulle blive gode, da maa Massen stæres i meget tynde Torv, helst 4 Tommer i Qvadrat og kun 1 — 1.\ T. tykke, eller, som ved 'Løut; mer by, 6 T. lange, 4 T. brede og kun 1 T. tykke. Forkullingen skeer helft i stille Veir, i Fordybninger i Jorde«, som have 4—6 Alens Diameter og 1—11 Alens Dybde. De mindre Huller klinne rumme 10—20 Tdr. veltorrede Torv, de storre 50 — 60 Tdr., og i hine skeer da Tændingen paa den Maade, at de nederste Torv stilles paa Kant, endeel Glober kastes ned, hvorpaa Resten af Torv kastes hultertilbulter ovenpaa; — i disse derimod antændes sorst en lille Torvestak paa Bunden af Gruben, og naar den er kommen i fuld Gled, spredes den i en Fart ad, hvorpaa der uden Orden indkastes saa mange Torv, at Ilden aldeles dæmpes. Milen være ttu tændt paa dett ene eller den anden Maade, saa vedbliver man at paakaste Torv, indtil der har dannet sig en Forhoknittg over Jorden, idet man især passer, omhyggeligt at tildække med friske Torv ethvert Sted, hvor Luen bryder igjennem, thi, forsomte man dette, saa vilde man ikke faae Kul men Aske til Udbytte. Ved at jage en Træstang ned i Milen, prøver man, om Massen er vel gjcnnemglodet: lader dette sig gjore med Lethed, da er Arbeidet endt og man tildækker nu Kullene skyndsomst med Græstorv eller stærke Hedetorv, og derovenpaa med et tykt Lag Sand eller Jord, som trædes fast til overalt. Efter 6-8 Dages Henstand under denne Bedækning ere Kullene aldeles slukkede, saa at man ei behover at anvende Band dertil, og deri ligger netop det Fortrinlige ved denne Methode, thi ved Slukning med Vand vilde Kullenes Hedekraft være betydeligt formindsket, altsaa ogsaa deres Værdi forringet. Man lader Kullene helst forblive under Bedækning i Gruben, indtil de skulle bruges eller afhændes, da de paa denne Maade bedst bevares, især mod Indflydelsen af Atmosphærens Fugtighed. De forbruges i Smedjerne, hvortil de ere gattske fortrinligt skikkede, og