Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

698 fwrdige ovennævnte 30,000 Snese Par Trceskoe om Aaret, kan man godt antage de | eller 200 for gifte; anflaaer man nu i Gjennemsm't Familiernes Storrelse til 5 Personer, saa faae vi 1000 Mennesker, som, foruden de tiloversblevne 100 ugifte Træsko- karle, udelukkende leve af Træskomageriet. At dette Haandvcrrk nu i Virkeligheden bidrager til mangfoldige Fleres Erhverv, er ingen Tvivl underkastet og fremgaaer desuden af det Foregaaende, men vi have i denne Fremstilling alene holdt os til dem, som ikke have nogen auden Erhvervskilde til Hjælp. — Man klager almindeligt over, at Træskomageriet ikke giver saa meget af sig nu, som for, men denne Beskyldning maa snarere rettes imod Træskohandelen, end imod Træskomageriet, og Aarsagerue dertil ere, at Arbeidslon og Træpriser ere stegne, hvorimod Varernes Priis paa Markederne og i Rjøbenhavn ikke er tiltaget i samme Forhold. Priserne staae flauest om Foraaret, og stige mob Efteraaret og Vinteren; thi om Foraaret overfyldes Markederne af de gjennem hele Vinteren for; færdigede Varer, der ikke vel taale at overgjemmes om Sommeren. I Varmen tørre de nemlig ind og flaae Revner, ligesom de og an- gribes af Orme; de beskyttes herimod ved at roges enten med Spaaner eller med Svampetorv, o: det overste Lag af Torve- mosen, hvorved de tillige modtage den bekjendte, rodlige Farve, som Kjoberne af disse Varer ynde. En stor Mængde Trcefloe afsættes dog ogsaa paa Efteraarsmarkederne, men, indtræffer paa disse Dage Regn, falde Priserne stærkt, da saa Forhandlerne ere saagodtsom nodte til at sælge, thi naar Træskoene lægges vaade op, blive de meget hastigt mugne og forraadne. Det er en sikker Erfaring, at, naar Kornpriserne ere hoie, staae Træskopriserne lavt, og omvendt; som Aarsager dertil angives deels, at Kornets Dyrhed noder Huus- mændene til ftørre Flid med Træskomageriet, og at Markedet derved overfyldes, deels, at den simple Mand, naar Kornprkserne staae hoit, ikke har Naad til at forsyne sig med nye Træskos, og derfor lapper paa de gamle, saalænge de kunne holde sammen. Ogsaa ftaae Træskopriserne flauere i terre Aaringer, end i fugtige og vaade, thi, saalænge Foret er tort, kunne Fattigfolk ret vel gaae med et Par hullede Skoe, idet de da bode paa dem ved at flaae et Stykke Blik, eller vel endog kun en linned eller ulden Lap over Hullet. —