Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

det vanskeligste af alle, det er Træstomageriets Eulminationspunkt, deri hæver dette Haandværk sig næsten til Kunst. Efterat saa- ledes den hele indvendige Dannelse er gjort færdig paa Huulstolen, udtages Skoene — thi nu tor vi vel anvende denne Benævnelse — og derefter tildannes de videre udvendigt,. indeklemts een af Gangen i den saakaldte „Tælgestol" eller „Tælgebænk" (ganske som Bødkerens), paa hvilken Arbeideren sidder. Den ydre Tildannelse skeer med sera- danne „Bcrandknive", som Bodkerne almindeligt bruge, forst med en bredere, siden med en smallere. En Baandkniv fores med begge Hænder, næsten altid indad mod Arbeideren, og har derfor 2 Haand- tag, eet ved hver Ende, hvilke sidde lodret paa den omtrent j Alen lange Kniv, i samme Retning, som dennes Eg. Efterat Skoene ere tilstrækkeligt' „pudsede" og glattede med den smalle Baandkniv, blive de finere Sorter (de, som forsendes til Rjobenhcrvn) tilsidst skrabede med en krumegget Kniv, der ogsaa har 2 Haandtag, som derimod ere Eggen fravendte, — og hermed er Arbeidet færdigt. Om Vinteren, naar Dagene ere korte, udfores gjerne Udboringen ved Dagens Lys, hvorimod de lange Aftener benyttes til at „tælge" Skoene o: tildanne dem udvendigt. Om Sommeren seer man i Almindelighed den stræbsomme Huusmand siddende paa Tælgestolen udenfor sin Hytte, og ikke let lader han sig forstyrre i sin rappe Virksomhed, men fortsætter den uafbrudt, selv naar han bliver til- talt eller adspurgt om Noget. Naar man endelig overveier, hvor- mange Behandlinger den raae Træblok maa gjennemgaae, inden den naaer sin fuldendte Form, som gjor den tjenlig til Fodbedoekning, naar man betænker, at Træskoenes indvendige Huulhed, især naar de gjores efter Bestilling og Maal, kan være saa time afpasset efter Fvdens Skabning, at der ikke foranlediges det mindste Tryk, saa har man sikkert al Aarsag til at forbauses over, at Enkeltmand paa en Dag kan levere 5 Par, end sige 7 eller flere.*) ■) Folk af de dannede Classcr ere i Almindelighed af den Tro, at Træ- skoene, disse haarde og tunge Fodbeklædninger, maae trykke noget ganske forfærdeligt, men denne Tro er urigtig, og det bedste Beviis herfor er, at man sjeldent eller aldrig hører Bønder klage over Ligtorne — en af det civiliserede Samfunds hyppige Plager. Træssoene foraarsage for den Uvante kun et ringe Tryk langsmed Randen, da de nødvendigviis der maae være noget indknebne, for at kunne holdes paa Fødderne.