Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
711
tering ernær- 32 Individer af Koner og Born. Men for henved
3Q siden var der dog paa eet Sted i Amtet gjort en Be-
gyndelse til et storre Industri-Anlæg as Straa-Arbeider, og det en
god Begyndelse. Den nu afdode Commerceraad Tommesen paa
Frysenborg, en Mand, der synes at have været besjælet af en
ualmindelig Gavnelyft, havde nemlig, for at opmuntre Bønderne i
en tidlig Alder til Flid og Arbejdsomhed, i Aaret 1810 opretlet en
Fabrik af alleflags Straa-Arbeider (Fletning af Straahatte og
Vævning af Maatter m. m.) i Hammel By, fortrinsviis for
Born af Bonh-estanden, og derved udbredt denne Industri til de
omliggende Byer, ja endog i en langt videre Omkreds, thi i
Oecon. Corresp. for 1818 siges der ikke blot, at Straafabriken i
Hammel havde god Fremgang, men ogsaa at den havde Filial-
anlæg i Viborg og Odense. Men denne gavnlige Indretning
ophorte allerede for 20 Aar siden, selv uden at efterlade noget Spor
af en foroget Huusflid i den Art af Arbeider, som derved agtedes
indfort, og Aarsagen synes at* have været den, at Anlceget blev
beskattet; thi i en Indberetning til det kgl. Landhuusholdnings-
Selskab i Februar 1823 klager Stifteren over, „at hans Anstalt
til Straavarers Forfærdigelse var bleven belagt med Bygningsskat
og Rigsbankrente, ret som om det havde været en for Entrepreneuren
indbringende Nceringsvei, til hvilken der var sogt kongelig Bevilling
oz ikke en frivillig Opoffrelse til Huusflidens Fremme." Han er-
klcerer endvidere, „at Foretagendet gjerne kunde begynde igjen, naar
det kun blev anseet med Gunst, og ikke blev beskattet, thi den mod-
satte Fremgangsmaade maatte qvæle al Lyst til at virke for det
Offentlige; en fanban fremspirende Anstalt maatte opmuntres, ikke
belynges med Paalæg."
Det er i Sandhed beklageligt, at Exempler paa Huusflid
imellem Tjenestekarlene skulle indskrænke sig til de faa Sogne, som
ovenfor ere nævnte, og til saa faa Personer i hvert af disse Sogne,
at Antallet i Sammenligning med det Hele bliver for Intet at
regne. Skjondt nu Commerceraad Toimnefen, efter Forfatterens
flog ind paa den eneste rigtige Bei til at raade Bod paa
denne Mangel, der har en langt storre moralsk Virkning, end det
ved det forste Diekast skulde synes, gives der dog ogsaa i vor Tid,