Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
742 da vi talte om Mergelens Forekomst og dens Anvendelse, viste vi, at der paa mange Steder bruges en kraftig Kalkmergel. Denne Kalkmergel er Kalktuf; men vi holdt os med Forsæt til hun Be- nævnelse, for ikke at fremkalde Sporgsmaal, hvis Besvarelse paa hiint Sted ikke vilde have været paa sin rette Plads. Kalktuf fore- kommer saaledes ret almindeligt i Lag under Mosejorden i Sobp Sogn, og som egentlig Fraadkalk sindes den ved Pøt-Mølle i Hammel Sogn, hvor den er bleven brændt og benyttet til Muur- arbeide paa Frysenborg, men til Hvidtning duer den ikke. Tabel- værkets femte Hefte angiver endog den aarlige Production til 500 Tdr., og vist nok er det, at der aarlig brændtes flere hundrede Tdr., som forbrugtes til forskjellkge Bygningers Opførelse; men dette finder ikke længer Sted, thi der sindes ikke mere Kalk i saadan Mængde, at den kan forslaae til Fyldning af en Ovn, og denne er desaarsag nedbrudt. Mosekalken er, i det Mindste tilforn, bleven anvendt ogsaa ved Søbpgaard, thi ved Soens Aslobsbæk har endog i tid- ligere Dage været anlagt et lidet Molleværk til at staae Kalk paa. Paa Iulianelpsts Grund, kun et Spadestik dybt under den til- liggende Eng, findes et Kalklag i en Mægtighed af 4—5 Alen. Det indeholder Levninger af forskjellige Bloddyr-Skaller (Conchylier) og tydelige Spor af en undergaaet Vegetation. Hovedmassen er tæt og ligesom melet, men omslutter Knoller af en fastere Sam- menhæng, der, stjondt porose, ere haardere og tungere end hikn, idet de nemlig bestaae af egentlig Fraadkalk med Planteaftryk. Begge Slags Kalk ere brændte og benyttede til alle Gaardens Vyg- ninger, saavelsom og for en Deel ved Urtip: den ene afgiver en særdeles brugbar Muurkalk, den anden en reen Hvidtekalk. Ogsaa i Lundum Sogn, i den Eng og Torvemose, der hænger sammen med Iulianelpsts Grund, findes Kalktuf, som for nyligt med Nytte er brændt til Anvendelse. — Paa mange Steder i Bankerne omkring Skanderborg - Sø findes Fraadkalk, snart fast og tung, snart los og let, men altid næsten som et Væv af lutter Plantedele. Skjondt dens hyppigste Anvendelse er som Mergel, er den dog ogsaa etsteds brændt til Muurkalk, hvortil den rig- tignok almindeligviis er meget mager, saa at den maa brændes med Forsigtighed, paa det at den ikke skal blive overbrændt, — Paa