Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
742
da vi talte om Mergelens Forekomst og dens Anvendelse, viste vi,
at der paa mange Steder bruges en kraftig Kalkmergel. Denne
Kalkmergel er Kalktuf; men vi holdt os med Forsæt til hun Be-
nævnelse, for ikke at fremkalde Sporgsmaal, hvis Besvarelse paa
hiint Sted ikke vilde have været paa sin rette Plads. Kalktuf fore-
kommer saaledes ret almindeligt i Lag under Mosejorden i Sobp
Sogn, og som egentlig Fraadkalk sindes den ved Pøt-Mølle i
Hammel Sogn, hvor den er bleven brændt og benyttet til Muur-
arbeide paa Frysenborg, men til Hvidtning duer den ikke. Tabel-
værkets femte Hefte angiver endog den aarlige Production til 500
Tdr., og vist nok er det, at der aarlig brændtes flere hundrede Tdr.,
som forbrugtes til forskjellkge Bygningers Opførelse; men dette finder
ikke længer Sted, thi der sindes ikke mere Kalk i saadan Mængde,
at den kan forslaae til Fyldning af en Ovn, og denne er desaarsag
nedbrudt. Mosekalken er, i det Mindste tilforn, bleven anvendt
ogsaa ved Søbpgaard, thi ved Soens Aslobsbæk har endog i tid-
ligere Dage været anlagt et lidet Molleværk til at staae Kalk paa.
Paa Iulianelpsts Grund, kun et Spadestik dybt under den til-
liggende Eng, findes et Kalklag i en Mægtighed af 4—5 Alen.
Det indeholder Levninger af forskjellige Bloddyr-Skaller (Conchylier)
og tydelige Spor af en undergaaet Vegetation. Hovedmassen er
tæt og ligesom melet, men omslutter Knoller af en fastere Sam-
menhæng, der, stjondt porose, ere haardere og tungere end hikn,
idet de nemlig bestaae af egentlig Fraadkalk med Planteaftryk.
Begge Slags Kalk ere brændte og benyttede til alle Gaardens Vyg-
ninger, saavelsom og for en Deel ved Urtip: den ene afgiver en
særdeles brugbar Muurkalk, den anden en reen Hvidtekalk. Ogsaa
i Lundum Sogn, i den Eng og Torvemose, der hænger sammen
med Iulianelpsts Grund, findes Kalktuf, som for nyligt med
Nytte er brændt til Anvendelse. — Paa mange Steder i Bankerne
omkring Skanderborg - Sø findes Fraadkalk, snart fast og
tung, snart los og let, men altid næsten som et Væv af lutter
Plantedele. Skjondt dens hyppigste Anvendelse er som Mergel,
er den dog ogsaa etsteds brændt til Muurkalk, hvortil den rig-
tignok almindeligviis er meget mager, saa at den maa brændes
med Forsigtighed, paa det at den ikke skal blive overbrændt, — Paa