Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

747 Torve- og Trækul, befandtes Myremalmen at være letsmeltelig og at give Jern, der egner sig vel til Støbning. Skjondt den ingen- lunde var af den rigeste Art, gav den dog et Udbytte af 26| pCt.: der vil altsaa rimeligviis kunne ventes endnu Mere, hvis den paa- tænkte Anlæggelse af et Jernværk ved Silkeborg maatte komme til Udførelse. Skjondt det, strengt taget, ikke horer herhen, veed dog For- fatteren intet bedre Sted til at meddele et Par Ord om det Herr Guldsmed Stallknecht tilhorende Jernstøberi i Horsens. Hvis det var Jern af jydst Myremalm og ikke fremmed Jern, der om- stobtes i dette Etablissement, saa vilde det naturligviis her være den fuldkommen rigtige Plads at omtale det, men dette vil netop blive Tilfældet, naar Jernudsmeltnkngen ved Silkeborg kommer igang, thi bæ vil Jernstøberiet lettest kunne forsynes med Raajern derfra. Steberiets Ovn, der kan'rumme 40 Skpd. Jern, leverer hver 5te eller 6te Dag 10—12 Skpd. Støbegods af alle Slags; af storre Sager stobes saaledes Grav- og Bro-Gelændere, Tagvinduer, Kakkelovne, Avlsredskaber, Kjærneværker, Tærskemaskiner, brænde- sparende Comfurer til Skorstene m. m. Slibning og Pudsning skeer alene ved Haandkraft, da der fattes en Slibemaskine. Form- sandet findes meget sparsomt paa forskjellkge Steder i Omegnen, f. Ex. paa 'voersø og paa Hanstedgaards Mark, men det ild- faste Leer og Sandet til Ovnen erholdes fra Porcelains - Fabriken i Rjøbenhavn, der har det fra Bornholm. Ved at omtale Jernets Udsmeltning af Mvremalm, ere vi allerede komne ind paa en Industri, der i det Mindste fortiden ikke existerer i Virkeligheden; — maaflee det maa være Forfatteren tilladt at offre nogle faa, og ovenikjobet de sidste Linier i Bogen til en flygtig Meddelelse om nogle andre Anlæg, sigtende til de uorganiske Legemers Forædling, som alle have det tilfælles med Jernudsmeltningen, at de tilhore en svunden Tid. Ligesom man antager, at Ddelæggelsen af Skovene i Jyllands Indre for en stor Deel maa tilskrives Jernmalmens hyppige Be- nyttelse i henfarne Tider, saaledes tillægger man paa flere Steder, navnlig i Them Sogn, forhenværende (Klashptter ben samme Skyld. Endnu paa Pontoppidans Tid stod der gamle Mure og