Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

72 og Pigerne 5 å 6 Rbd. i aariig Lon, — og Egnen omkring Mat- trup, hvor Karlelonnen ikke sjelden stiger til 20 a 24 Rbd. og Prgelonnen til 10 a 12 Rbd., foruden Varer i sædvanlig Mængde. Næst at bemærke, nt der paa Hovedgaardene eller i det Hele taget paa de større Gaarde, der eies af Mænd udenfor Bondestanden, gives 24 - 28 Rbd. til en Karl og 16—20 Rbd. til en Pige, og at, hvor der-boldes Avlskarl, dennes Lon gjerne varierer imellem 28 og 36 Rbd., men hyppigst udgjor 32 Rbd., skulle vi til Slut- ning anfore nogle specielle Exempler paa Folkelonnen ved slige Gaarde. Ved Vefter-MMe, hvor Folkeholdet bestaaer af 4 Karle, en Rogter og 1 Piger, saaer Avlskarlen 35 Rbd. om Aaret, de andre Karle 22—2-1 9tbb., Pigerne 12, 11, 20 og 24 Rbd. — Ved Gaardene HerrschendAgave og Lethenborg faae be 3 Avlskarle 30—50 Rbd., de andre Karle 24 Rbd. og 3 Mk. for at holde sig selv med Holee. Ved Ralbpgaard erholder forste Karl 30 Rbd., de Andre fra 20 til 26 Rbd., Pigerne 16-20 Rbd. Ved Ssby- gaard erholder Ladefogden 50 Rbd., Avlskarlen 40 Rbd., Arbeids- karlette 26 Rbd., Røgterne 20 Rbd., Drengene 12 Rbd., Huus- holdersken 30 Rbd., Pigerne 20 Nbd., Gartneren 30 Rbd. og Fiskeren 30 Rbd. — Resultatet af alt Dette bliver, at Folkesønnen i Skanderborg 2bnt fortiden er særdeles høi, ligefrem en Folge af den almindeligt herskende Mangel paa Tjenestefolk. — En Lonnings- maade. Forfatteren kun har paatruffet eet Sted i Amtet, nemlig ved Mattrups Parcelgaard i Tprfting, fortjener ikke blot Op- mærksomhed, men sikkert ogsaa Anbefaling. Denne Gaard drives nemlig deels med almindelige faste Tjenestekarle, deels med Huus- mænd, som hver have frit Huus, et lidet Havested til Dyrkning af Kartofler og Kaal, en Ko græsset og fodret, 8 Læs Torv, Drputat- korn af 6 Tdr. Rug og 2 Tdr. Byg, og endelig 21 Rbd. i Penge. Ved denne Lonningsmaade har man den Fordeel, at kunne beholde dygtige Folk stadigt i sin Tjeneste, den de under disse Omstændigheder ikke opgive med den Letsindighed, som andre Tjenestekarle.- Den agtes derfor ogsaa i sin Tid fat iværk ved Hovedgaarden selv, naar Godsbesidderen overtager dennes Drift.