Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Bygningsmaaden. 81 Tagskæget og Væggen fremkom ved denne Bygningsmaade et Rum, det saakaldte »Udskud«, der kunde benyttes til Opbe- vareisen af Avlsredskaber eller andre saadanne Ting, som man ikke godt kunde have i Stuen. Senere forsynedes Udskudet med en Væg, der naturligvis blev lavere end Husets egent- lige Væg; denne bortfaldt da ofte, og Udskudet kom saa til at udgøre en Del af Stuen. Der, hvor Vinduerne var an- bragte, byggedes dog intet Udskud. Denne Bygningsform fandtes navnlig i Jylland; paa Øerne var dog lignende Ud- bygninger ikke ukendte, de benævnedes som oftest »Lude«. Senere hen, da Skovenes Mængde formindskedes, brugte man klinede Lervægge eller Bindingsværksbygninger med klinede Vægge; Straatag, hvilende paa Sparrer, blev nu tillige det almindelige i Landets bedre Egne og kun til Mønningen — »Rygningen« — brugtes Græstørv, der atter senere navnlig paa Øerne er bleven afløst af Halm og de dertil hørende »Kragetræer«. Gavlene var som oftest flæt- tede Risgavle eller »Dupgavle«, det vil sige dannede at tæt sammenpressede Halmviske; i Regelen brugtes hertil Ærte- halm. I den ældste Tid laa de forskellige »Længer« adskilte fra hinanden uden nogen bestemt Plan. Fra omtrent Midten af det 16. Aarhundrede begyndte man dog at efterligne Herregaardene og bygge 4 Længer sammen til en Guard. Af disse Længer laa Stuelængen som oftest i Nord; Gaarden var dog ingenlunde altid en regelmæssig Firkant. Stuelængen bestod fra først af blot at et eneste V æ- relse uden Loft. I Gavlen var en lille Lem, »Glug«, dei kunde aabnes og lukkes indvendig fra og til Dels vel vai bestemt til ved Overfald at tjene som en Art Skydeskaai. Vinduer fandtes ikke, og Lys kom kun ind i Stuen gennem en Aabning i Tagrygningen — »Lyren« , som kunde aabnes og lukkes ved Hjælp af en Stang. 1 Regn- og Sne- vejr maatte Lemmen hikkes, og tor at der da ikke skulde være fuldstændig Mørke i Stuen, var der i Lyr ©lemmen anbragt en Aabning paa omtrent 1/2 Alen i Firkant, over- spændt med en tynd Hinde, helst Hinden af Koens ellei