Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bygningsmaaden.
81
Tagskæget og Væggen fremkom ved denne Bygningsmaade et
Rum, det saakaldte »Udskud«, der kunde benyttes til Opbe-
vareisen af Avlsredskaber eller andre saadanne Ting, som man
ikke godt kunde have i Stuen. Senere forsynedes Udskudet
med en Væg, der naturligvis blev lavere end Husets egent-
lige Væg; denne bortfaldt da ofte, og Udskudet kom saa til
at udgøre en Del af Stuen. Der, hvor Vinduerne var an-
bragte, byggedes dog intet Udskud. Denne Bygningsform
fandtes navnlig i Jylland; paa Øerne var dog lignende Ud-
bygninger ikke ukendte, de benævnedes som oftest »Lude«.
Senere hen, da Skovenes Mængde formindskedes, brugte
man klinede Lervægge eller Bindingsværksbygninger med
klinede Vægge; Straatag, hvilende paa Sparrer, blev nu
tillige det almindelige i Landets bedre Egne og kun til
Mønningen — »Rygningen« — brugtes Græstørv, der atter
senere navnlig paa Øerne er bleven afløst af Halm og de
dertil hørende »Kragetræer«. Gavlene var som oftest flæt-
tede Risgavle eller »Dupgavle«, det vil sige dannede at tæt
sammenpressede Halmviske; i Regelen brugtes hertil Ærte-
halm.
I den ældste Tid laa de forskellige »Længer« adskilte
fra hinanden uden nogen bestemt Plan. Fra omtrent Midten
af det 16. Aarhundrede begyndte man dog at efterligne
Herregaardene og bygge 4 Længer sammen til en Guard.
Af disse Længer laa Stuelængen som oftest i Nord; Gaarden
var dog ingenlunde altid en regelmæssig Firkant.
Stuelængen bestod fra først af blot at et eneste V æ-
relse uden Loft. I Gavlen var en lille Lem, »Glug«, dei
kunde aabnes og lukkes indvendig fra og til Dels vel vai
bestemt til ved Overfald at tjene som en Art Skydeskaai.
Vinduer fandtes ikke, og Lys kom kun ind i Stuen gennem
en Aabning i Tagrygningen — »Lyren« , som kunde
aabnes og lukkes ved Hjælp af en Stang. 1 Regn- og Sne-
vejr maatte Lemmen hikkes, og tor at der da ikke skulde
være fuldstændig Mørke i Stuen, var der i Lyr ©lemmen
anbragt en Aabning paa omtrent 1/2 Alen i Firkant, over-
spændt med en tynd Hinde, helst Hinden af Koens ellei