Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

84 Den danske Bondes Trældom og Frihed. var han en Gæst, man vilde vise Ære, fik han Lov til om Natten at ligge paa Bordet; der var han kun generet af Rotterne og af Hønsene, som sad oven over ham; men andre Gæster maatte ligge paa Gulvet, og da kunde de let være udsatte for meget ubehagelige Sengekammerater blandt Stuens firbenede Beboere. Anbringelsen af Skorstene og vel i det hele den større Trang til noget behageligere og sundere Beboelsesforhold, der ganske naturlig bliver en Følge af den bedre økonomiske Tilstand, som findes hos Bondestanden i Slutningen af det 16de og den første Tredjedel af det 17de Aarhundrede, fremkalder store Forandringer i Graardons Stuelænger. Lyren forsvinder, der lægges Loft over Stuen, Vinduer anbringes i Væggene, og flere Rum indrettes, først Køkken (Stegers) og Bryggers, derefter andre som Spisekammer, Fadebur, Daglig- stue, MeHemstue og Storstue; særskilt Sovekammer kommer først til langt senere. Den Begyndelse, der saaledes var gjort til en mere behagelig og sund Beboelse, standsedes dog temmelig snart, og under hele Stavnsbaandstiden staar Bevægelsen i den Henseende næsten fuldstændig stille, en Følge af, at det økonomiske Tryk paa Bonden nu blev langt stærkere, og den korte Tid, Vornedskabet var ophævet, ikke var tilstræk- kelig til at læge de gamle Saar, langt mindre til at frem- kalde ny Vækst og Fremgang. Det tidligere meddelte Skiftebrev fra Lindersvold Gods giver en ganske tydelig Forestilling om, hvorledes en Bonde- gaard ved den Tid har været forsynet med Bohave, Avls- redskaber, Besætning o. s. v. Kom man ind i en nogen- lunde velhavende Bondes Dagligstue — thi saadanne fandtes der virkelig og navnlig paa Kronens og Universitetets Godser, som man kan se af Holbergs »Erasmus Montanus« — var den i Hovedtrækkene udstyret paa følgende Maade. Lige ved Indgangen, men altid op til Køkkenet stod en Bilæggerovn af Jærn. Mellem den og Indgangsdøren var Døren til Køkkenet — Stegerset, som det mest kaldtes —, og paa den anden Side af Kakkelovnen var Kakkelovns-