Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Den ældste Bondegaard. 83 ningen af forrige Aarhundrede fandtes der i Jylland ikke saa faa »Røgstuer« uden Skorsten og Kakkelovn. Lidt ind i det 18. Aarhundrede begynder ogsaa Jærn-Bilæggerovnen at fortrænge Lerovnen. Den var gærne fra Norge, fra Fos- sum eller Næs Jæmværker, og anbragt saaledes i Væggen, at Indfyringen skete ude fra. Den maatte derfor naturligst anbringes ved Ildstedet i Køkkenet, et Rum, man nu ogsaa havde begyndt at indrette tilligemed et Bryggers, hvor Bagerovnen som oftest var opmuret. Ved Bilæggerovnen blev man staaende til hen i Fyrrerne af dette Aarhundrede, da de gode Aaringer gjorde det muligt for Bonden at skaffe sig de Behageligheder i det daglige Liv, som lian saa, de andre Samfundsklasser havde. I den gamle Røgstue var der foruden menneskelige Beboere en Del andre, særlig Kalve, Grise, Lam, Høns, Gæs, Ænder, Hunde og Katte. Hønsene havde deres Natplads paa Bjælkerne over Stuen, og den Bjælke, der forbinder Midten af Sparrerne i Nutidens Tagværk, kaldes endnu til Minde herom »Hanebjælken«. Gæs og Ænder havde deres Plads under Bænkene, hvor der var indrettet Rum med Skydedøre; og det er vel gaaet flere andre ligesom For- fatteren heraf, at man, naar man sad paa »Gaasebænken«, er bleven meget ubehagelig overrasket ved at blive nappet i Benene af et Gaaseuæb. Bohavet i denne gamle Stue var i højeste Grad tarve- ligt og simpelt. Langs Sidevæggene var der fastgjort Bænke, Husbondens Bænk i Midten, nærmest Arnen, og disse Bænke var baade Sæde og Senge, med lidt Halm, eller og- saa slet ingen Ting til Underdyne og laadne Skind til Over- dyne. Et Bord, der ofte var næsten lige saa langt som Stuen, var fastgjort til fire Pæle, som var nedrammede i Jorden, og var der et lille Barn i Huset, da var dets Vugge en udhulet Træklods hængende i en Bjælke saaledes, at den kunde sættes i en gyngende Bevægelse, og saa højt, at Barnot kunde være fri for Besøg af Stuens umælende Be- boere. Som en temmelig sjælden Luksus omtales en løs Bænk i Stuen. — Kom der tü Gaarden en fremmed, og 6*