Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Méllemstuen. Spisekammer. Koklæn. 87 Konen, anbragtes overalt paa Væggene, hvor man kunde faa Plads til dem. Ved den Side af Bordet, der vendte ind mod Stuen, var aldrig nogen Bænk. Ved Maaltiderne var det Konens og Pigernes Plads, men de spiste gærne staa- ende, i det mindste altid Pigerne. Foran Sengene fandtes derimod gærne et Par Træstole, enten trebenede eller al- mindelige Stole med Ryg. — Endnu staar tilbage at om- tale den vistnok nu aldeles forsvundne »Lampeskagel«, en Stang af Jærn eller Træ, som hængte ned fra Loftet i Nær- heden af Kakkelovnen, og hvorpaa anbragtes en Tranlampe af aller simplest© Form: en firkantet eller rund, aaben Blik- kasse med Tran i; Vægen var i ældre Tider af Siv, senere brugtes noget sammenrullet Bomuld. Lyset var daarligt og gav en forfærdelig Stank; men man var vant til at hjælpe sig med lidt Lys, og Rokken, Karterne eller Strikkepindene stillede ikke store Fordringer i den Henseende; besværligere var det at sy ved denne osende Flamme; læse og skrive var næsten en Umulighed, men det brugte man heller ikke. Det var i Regelen kun Gaardens kvindelige Personale, som arbejdede ved Lys; »Stordrengen«, »Optøjleklodden«, eller hvad han ellers kaldtes, kunde somme Tider sidde og ar- bejde i lidt Træ, sno Simer af Halm ell. lign., men Karlene »strakte Bænke« henne under Vinduet, medens »vor Far« gjorde det samme i »Fallestolen«. I »Mellemstuen« — eller »Kaminerset« — saavel som i »Øverstestuen« fandtes i Regelen ikke andre Møbler end en Seng med saa mange Dyner som muligt og Kister med Garn eller forarbejdet Tøj, Léerred, Hvergarn og Vadmel, Frugten af Madmoderens og hendes Pigers Ilid i de lange Vinteraftener. Gode Sengklæder og rigeligt Udstyr af Linned og Uldent til Børnene — selv Ligtøj til dem — var Husmoderens Stolthed og det ikke med Urette; thi hun havde skaftet det til Veje ved en næsten utrolig Ihærdighed og Flid. Spisekammer og Kokkon var naturlig' is torsynede mod de nødvendige Hylder og K.ar til Opbevaiing <ii 1 <tn i, og i Køkkenet satte man stor Pris paa at have meget