Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
88 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Kobbertøj; Jærnkogekar var næsten ukendte. — Udlængerne var i enhver Henseende meget ringere byggede og indret- tede end Stuelængen, og særlig var Staldene langt fra, som de burde være for nogenlunde at svare til deres Bestem- melse. Hos de fattigere Gaardmænd, for ikke at tale om Hus- mændene, var Indboet naturligvis langt ringere, og Fæstebreve fra Midten af det 18. Aarhundrede, der ofte indeholder en For- tegnelse over det Bohave, som fulgte med Gaarden, viser dette tydelig. I en Gaard i Brøderup under Bækkeskov Gods i det sydøstlige Sjælland vurderes saaledes i Maj 1743 Fæsterens hele Indbo til 29 Rdl. 1 Mk. og 8 Sk., og i en anden under samme Gods Indboet 5. Januar 1743 til 10 Rdl. 4 Mk. 6 Sk., og i en tredje fra samme Gods 2. Januar 1748 til 22 Rdl. 4 Mk. 8 Sk.. Ganske vist var Tilstanden paa Bække- skov Gods ved den Tid i høj Grad ussel, hvad en Sammen- ligning med det nærliggende Krongods tydelig beviser. Thi Indboet hos Krongodsets Bønder beiober sig i den Tid fra 100—200 eller endog 300 Sldl., eller fra c. 70 Rdl. til c. 200 Rdl., medens det hos Bækkeskovs Bønder kun beløber sig til 20—40 Sid]. (13—26 Rdl.). Men paa mange private Godser var Tilstanden lige saa utaalelig. I de forskellige Landsdele kunde Indretningen af Bo- ligen være noget anderledes, og til Sammenligning med det her fremsatte, der nærmest passer paa Sjælland, giver vi her en Grundtegning af en Fæstegaard i Elsø paa Mors og af et Fæstehus med Jord i Faarup samme Steds, saaledes som de fandtes i 1807, men stammende fra en ikke saa lidt ældre Tid. Fig. 1 er altsaa »Raalingen« eller Stuelængen af Gaarden i Elsø, bestaaende af 10 »Bindinger« eller Fag med Udskud paa Nordsiden og en Del af Sydsiden. 1 Længens østre Ende var Fremmerset med Husets en osto Indgang, der vendte mod Syd. Dette er den ældre Byg- ningsform i Jylland; i nyere Gaarde findes ofte endnu en anden Indgang gennem en Forstue — Fremgulv —, paa hvis ene Side ligger Dagligstuen, og paa den anden Øverste-