Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
Den danske Bondes Trceldom og Frihed,.
— ff —, og Stegerset — c — maa ogsaa nærmest regnes
som en Del af det. Dette Stegers er ligeledes uden Loft
og kun 3 Al. langt og 2 AL bredt. Halvdelen af det op-
tages af Arnestedet, paa hvis nordre Ende er anbragt to
ophøjede Kanter af Ler til at sætte Lergryden paa; der
var da bedre Plads til at »ilde« med Lyng. I den lille
østre Tilbygning førte en Dør fra Fremmerset til Faare-
huset — g —, som kun ved nogle Stolper var skilt fra
Tørvehuset — h —. Fra Fremmerset gik en Dør ind til
Husets eneste Stue — i —. I dennes Udskud var an-
bragt et lille Bur — n — og to Vraasenge — k —, en
mod Nord og en mod Syd; de var kun 2 Al. lange. Langs
de to smaa Vinduer og den sydlige Vraaseng var en Pali
— % —, og umiddelbart op til den stod Pottekakelen —
m —. Fra Stuen gik man ind i Tærskeloen — o —, som
ved to Støtter under Bjælken var skilt fra Laden — p —.
Det er klart, at Bondens Hjem var alt andet end over-
daadigt; og naar hertil kommer, at der var meget lavt til
Loftet, ofte saa lavt, at en høj Mand næppe kunde staa op-
rejst, at Vinduerne var smaa og i Regelen ikke til at hikke
op, vil man forstaa, at det heller ikke var sundt.
Datidens Avlsredskaber, var saa ufuldkomne og slette,
som vel tænkes kan. Ploven var vel kommen noget bort
fra den simple Form, den havde i Oldtiden, den stammer
jo ogsaa fra en Tid, da Menneskeslægten endnu ikke har
nogen Historie; men nogen overordentlig Udvikling af den
var ikke sket, hverken i Danmark eller noget andet Land.
De fleste nulevende erindrer maaske næppe don tunge
Hjulplov, hvorpaa der saa at sige ikke fandtes andet Jærn
end Skæret og Langjærnet. Muldfjælen var af Træ og
havde vel aldrig en blot nogenlunde hensigtsmæssig Form;
vende en Fure ordentlig kunde den i alt Fald ikke, og
trods dens Tyngde var Pløjning paa over 4 Tommers Dybde
kun mulig i meget let Jord. Plovaasens forreste Ende
hvilede paa en Aksel med to Hjul, for at man bedre kunde
styre Ploven. For denne Plov spændtes 4, 6 ja undertiden
8 Heste, og der krævedes mindst 2 Mand og 1 Dreng til