Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
90 Den danske Bondes Trceldom og Frihed,. — ff —, og Stegerset — c — maa ogsaa nærmest regnes som en Del af det. Dette Stegers er ligeledes uden Loft og kun 3 Al. langt og 2 AL bredt. Halvdelen af det op- tages af Arnestedet, paa hvis nordre Ende er anbragt to ophøjede Kanter af Ler til at sætte Lergryden paa; der var da bedre Plads til at »ilde« med Lyng. I den lille østre Tilbygning førte en Dør fra Fremmerset til Faare- huset — g —, som kun ved nogle Stolper var skilt fra Tørvehuset — h —. Fra Fremmerset gik en Dør ind til Husets eneste Stue — i —. I dennes Udskud var an- bragt et lille Bur — n — og to Vraasenge — k —, en mod Nord og en mod Syd; de var kun 2 Al. lange. Langs de to smaa Vinduer og den sydlige Vraaseng var en Pali — % —, og umiddelbart op til den stod Pottekakelen — m —. Fra Stuen gik man ind i Tærskeloen — o —, som ved to Støtter under Bjælken var skilt fra Laden — p —. Det er klart, at Bondens Hjem var alt andet end over- daadigt; og naar hertil kommer, at der var meget lavt til Loftet, ofte saa lavt, at en høj Mand næppe kunde staa op- rejst, at Vinduerne var smaa og i Regelen ikke til at hikke op, vil man forstaa, at det heller ikke var sundt. Datidens Avlsredskaber, var saa ufuldkomne og slette, som vel tænkes kan. Ploven var vel kommen noget bort fra den simple Form, den havde i Oldtiden, den stammer jo ogsaa fra en Tid, da Menneskeslægten endnu ikke har nogen Historie; men nogen overordentlig Udvikling af den var ikke sket, hverken i Danmark eller noget andet Land. De fleste nulevende erindrer maaske næppe don tunge Hjulplov, hvorpaa der saa at sige ikke fandtes andet Jærn end Skæret og Langjærnet. Muldfjælen var af Træ og havde vel aldrig en blot nogenlunde hensigtsmæssig Form; vende en Fure ordentlig kunde den i alt Fald ikke, og trods dens Tyngde var Pløjning paa over 4 Tommers Dybde kun mulig i meget let Jord. Plovaasens forreste Ende hvilede paa en Aksel med to Hjul, for at man bedre kunde styre Ploven. For denne Plov spændtes 4, 6 ja undertiden 8 Heste, og der krævedes mindst 2 Mand og 1 Dreng til