Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
---------------------
ii^^^gg==s===s~-"'... . ...-a
Avlsredskaber. Vogne.
91
at pløje det samme Stykke Jord i 1 Dag, som 2 Heste og
1 Karl nu med større Lethed og langt fuldkomnere pløjer
i en halv. Efteraarspløjnihgen, som senere har faaet stor
Betydning for Landbruget, kunde der slet ikke være Tale
om den Gang, og behandle en Brakmark ordentlig var en
fuldstændig Umulighed. Intet Under derfor, at en Mark
ofte bar mere Udkrudt end Sæd.
Harven er omtrent 600 Aar gammel, og den var ogsaa
et almindeligt Redskab i hver Gaard. Men i forrige Aar-
hundrede var det de allerfleste Steder kun Træharver, man
benyttede, og som naturligvis ikke kunde gøre stor Virk-
ning paa Jorden. Først henimod Aarhundredets Slutning
begyndte Harver med Tænder af Jærn at blive noget mere
brugte, men selve Redskabets Form undergik ingen For-
andring.
Tromlen er en langt senere Opfindelse. Den kommer
frem i det 17de Aarhundrede, men endnu i Midten af det
18de Aarhundrede er don temmelig sjælden, og som oftest
var flere Bønder fælles om en.
Vognene udmærkede sig heller ikke ved Lethed eller
Hensigtsmæssighed. De gamle Blokhjul var man vel til
Dels kommen bort fra og havde erstattet ved Hjul med Nav,
Eger og Fælge, men i Regelen fandtes der i hver Gaard kun
en beslagen og en halvbeslagen »Ferritzvogn« eller Færdes-
vogn, hvorved menes en Vogn til almindelig Korsel. Den
beslagne Vogn havde vist aldrig Jærnringe men kun Jærn-
skinner uden om Hjulet, medens don halvbeslagne blot havde
Forhjulene saaledes beskyttede. Høstvognene var i Regelen
ikke beslaaede. Vognfaddingen bestod kun hos de mere vel-
havende af Fjæle; ofte var det kun en »Pindefadding«, dannet
af 2 runde Stykker Træ af Vognens Længde forbudne ved
en De] tommetykke lodret mellem dem stillede Stave. Og
lignende men mere sirlig lavede og malede røde eller blaa
brugtes til Stadsvogne. Vognakserne var altid af Træ,
højst med on Jærnskinne paa Undersiden, og Navene uden
Bøsninger; senero hen brugtes undertiden en Halvbøsning,
der kun gik til Midten af Navet. Møtriker brugtes aldrig;