Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

92 Den danske Bondes Trældom og Frihed. en »Lundstikke« af Træ eller Jærn forhindrede Hjulet fra at løbe af. Disse Hjul trængte til at smøres hyppig, og derfor hang i Regelen Tjærekanden under Bagaksen. — Agestole brugtes kun ved højtidelige Lejligheder, og da var det altid »Bueagestole«, bestaaende af to eller 3 tynde Træbuer, som ved Hjælp af 5 Opstandere fra en Træbund dannede Rygstødet, medens Bunden var dækket af et ud- stoppet Hynde. Agestolen var altid uden Fjedre, først fra c. 1830 begyndte Bønderne at bruge disse og tillige de mest velhavende Læderagestole med udstoppet Ryg. Fjedervogne begyndte Bønderne først at bruge i Fyrrerne. — Kun Stadsvognen var malet — naturligvis ogsaa Hjemmearbejde — og da oftest rød, blaa, rød med blaa Striber eller blaa med røde Striber. — Pisken var saa tarvelig som mulig: en Kæp med en hjemmeflettet Snor af Hestehaar eller Hampetraade. Til Stads brugtes en Pisk, hvis Skaft var dannet paa en særegen Maade. Det var af Asketræ og var i de øversfe to Tredjedele ved Gennemsavning delt paa langs i 6—8 tynde Stænger; disse blev derefter snoede, saa!edes at den øverste Del af Piskeskaftet saa ud, som om det bestod af flere sammensnoede tynde Kæppe; det var malet rødt, grønt eller blaat. Paa dette Skaft brugtes en Snor flettet af Skind med et »Smæld« af farvet Traad. Seletøjet var yderlig tarveligt. Man brugte altid det saakaldte »Stavtøj«, der for Resten havde den store Fordel fremfor den senere indførte Bringsele, at det forlagde Træk- ket til den Del af Hesten, Skuldren, der giver Lejlighed til den største Kraftudfoldelse. De dertil hørende Stavtræer var til Stadsseletøjerne ofte forsynet med udskaarne Slyng- ninger, og et saadant, et virkeligt smukt og stilfuldt Arbejde, kunde ses paa den nordiske Industriudstilling i 1888. En Krans, flettet af Halm, eller undertiden en udstoppet Pude, forhindrede Stavtræernes Tryk. Dot øvrige af Seletøjet var af Reb eller grovt, sammensyet Hampelærred — Hampe- seler —; kun til Stads havde de velhavende Hovedstole af Læder. — Tømmen var i Regelen ikke »Krydsliner«, som nu, men en saakaklt »Meltømme« — o: Mellemtømme —.