Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
en »Lundstikke« af Træ eller Jærn forhindrede Hjulet fra
at løbe af. Disse Hjul trængte til at smøres hyppig, og
derfor hang i Regelen Tjærekanden under Bagaksen. —
Agestole brugtes kun ved højtidelige Lejligheder, og da
var det altid »Bueagestole«, bestaaende af to eller 3 tynde
Træbuer, som ved Hjælp af 5 Opstandere fra en Træbund
dannede Rygstødet, medens Bunden var dækket af et ud-
stoppet Hynde. Agestolen var altid uden Fjedre, først fra
c. 1830 begyndte Bønderne at bruge disse og tillige de mest
velhavende Læderagestole med udstoppet Ryg. Fjedervogne
begyndte Bønderne først at bruge i Fyrrerne. — Kun
Stadsvognen var malet — naturligvis ogsaa Hjemmearbejde
— og da oftest rød, blaa, rød med blaa Striber eller blaa
med røde Striber. — Pisken var saa tarvelig som mulig:
en Kæp med en hjemmeflettet Snor af Hestehaar eller
Hampetraade. Til Stads brugtes en Pisk, hvis Skaft var
dannet paa en særegen Maade. Det var af Asketræ og var
i de øversfe to Tredjedele ved Gennemsavning delt paa
langs i 6—8 tynde Stænger; disse blev derefter snoede,
saa!edes at den øverste Del af Piskeskaftet saa ud, som
om det bestod af flere sammensnoede tynde Kæppe; det
var malet rødt, grønt eller blaat. Paa dette Skaft brugtes
en Snor flettet af Skind med et »Smæld« af farvet Traad.
Seletøjet var yderlig tarveligt. Man brugte altid det
saakaldte »Stavtøj«, der for Resten havde den store Fordel
fremfor den senere indførte Bringsele, at det forlagde Træk-
ket til den Del af Hesten, Skuldren, der giver Lejlighed til
den største Kraftudfoldelse. De dertil hørende Stavtræer
var til Stadsseletøjerne ofte forsynet med udskaarne Slyng-
ninger, og et saadant, et virkeligt smukt og stilfuldt Arbejde,
kunde ses paa den nordiske Industriudstilling i 1888. En
Krans, flettet af Halm, eller undertiden en udstoppet Pude,
forhindrede Stavtræernes Tryk. Dot øvrige af Seletøjet var
af Reb eller grovt, sammensyet Hampelærred — Hampe-
seler —; kun til Stads havde de velhavende Hovedstole af
Læder. — Tømmen var i Regelen ikke »Krydsliner«, som
nu, men en saakaklt »Meltømme« — o: Mellemtømme —.