Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Seletøj. Avlsredskabernes Værdi. 93 Denne var indrettet saaledes, at den egentlige Tømme gik fra den nærmer Hests Yderside til den fjærmers Yderside, og mellem Hestene gik da et Stykke Reb fra Bidsel til Bidsel. _ Den tunge Vognstang var aldrig, hvad man kalder »en stiv Stang«. Den maatte altsaa løftes af Hestene, og dette skete ved et Halskobbel, et Stykke Reb eller Kæde, der fra en Gjord om Hestens Hals gik ned til den forreste Ende af Stangen. Dette tillod dog ikke Hestene at »holde« godt paa Vognen; naar man skulde ned ad en stejl Bakke, stod man derfor af, bandt et af Baghjulene fast og for- hindrede saaledes Vognen fra at løbe for rask. En Hjulbør hørte ogsaa til de Redskaber, som den Gang langt fra fandtes i hver Gaard; den var endog paa- faldende sjælden. Rensemaskiner og Scedharper var den Gang fuld- stændig ubekendte i en Bondegaard. Til Sædens Rensning, som man for øvrigt tog sig temmelig let, brugte man et Kornsold, der fyldtes med den aftærskede Sæd og rystedes, til Rensningen var god nok. Alle Avlsredskaberne, Vogne, Plove, Harver, Tromler, ikke at tale om alle de mindre, blev for Størstedelen forar- bejdede af Bonden selv eller hans Karl, og derfor fandtes der i de allerfleste Gaarde de nødvendigste Redskaber til Træar- bejde. Jærnet maa have været meget dyrt; thi man brugte det saa lidt som muligt. Selv Hestene blev hyppig slet ikke skoede; i Regelen blev de det kun paa Forbenene, noget sjældent paa alle fire Ben. Værdien af disse Avlsredskaber var ikke stor; og For- skellen mellem de velhavende og de fattige Bønder i denne Henseende næsten forsvindende. Sin Tids rigeste Bonde paa Vordingborg Amt, »Erlig og Velagt Dannemand Frantz Andersen i Aaside« lod 27. Juni 1702 »holde christelig Schifte og Registering efter sin Sahl. Hustru«. Han ejede saa meget, at Boets Formue oversteg Gælden med 275 Sldl. 2 Mk. og 6 Sk.; men Avlingsredskabernes Værdi var kun følgende: 1 Plov med Behør 3 Sldl.; 1 Harve 1 Mk.; 1 »Ferritzvogn« med Haver og Behør 6 Sldl.; 1 do. med do.