Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Kvindernes Klædedragt. 101 hos de fattige endog af »Skættefald«, bares i Regelen en Nattrøje strikket af rødt eller grønt Uldgarn, og derover Bullen, et Livstykke af højstribet uldent Tøj. Bullen var egentlig uden Ærmer, og til Stads blev den hos de vel- havende snøret over Brystet med lange Sølvkæder; til Hverdagsbrug var den hægtet. — I Stedet for Bullen brugtes dog meget almindelig en Trøje, der som Regel havde lange Ærmer. I Modsætning til Bullen, der som oftest var af udenlandsk Tøj, var Trøjen næsten altid af hjemmegjort Vadmel eller Hvergarn. Trøjens Form var i øvrigt underkastet mange Forandringer efter den vekslende Mode. Skørtet var til daglig Brug oftest af grønt Vadmel, til Stads hyppig af rødt eller sort uldent Købetøj; nogle Steder var Skørtets Farve altid forskellig fra Trøjens eller Bullens, andre Steder var den altid den samme. Den var som oftest lagt i flere Læg, og til Stads forsynet med en Baandkant af en anden Farve end Skørtet. Under Skørtet brugtes et uldent, i Rogelen ufarvet Underskørt eller Klokke; Ben- klæder brugtes aldrig. Strømperne var altid af Uld og i Regelen sorte. Til Stads brugtes Sko med Spænder; til Hverdag Træsko, der paa Øerne som oftest havde kortere Overlæder end Mænd- enes. Paa Fyn udmærkede Kvindernes Træsko sig ved deres overordentlig høje Klamper; og skulde do være rigtig fine, var de tvært over Overlæderet beslaaet med en blank » Messing-Krampe «. Kvinderne kom saa lidt ud om Vinteren, at Overtøj til dem saa at, sige var ukendt til henved 1820. Før denne Tid hjalp de sig med et Dækkon, som do svøbte sig ind i. Om Vinteren brugte baade Mænd og Kvinder uldne Vanter, onten Bcelvanter (»Slugvanter«) med en Tommel- finger og fælles Rum til de andre Fingre, eller Finger- vanter med et særligt lium til hver Finger. — Naar man skulde færdes ude i stræng Vinterkulde, omviklede man ofte Benene med Halmbaand.